’Bagedyst’-Jesper indretter børneværelse: Vi glæder os

Børneværelset er ved at være klar, stationcaren er købt, og alt babyudstyr er på plads.

I starten af februar måned kunne ’Den store bagedyst’-deltageren Jesper Hemmingsen afsløre, at hans kone Malene Søndergaard, efter mere end tre års hård kamp, var gravid med parrets første barn.

Malene er sat til at føde til august, men parret er allerede nu ved at være klar til familieforøgelsen.

- Vi er gået i gang med at indrette børneværelset og har købt en masse udstyr. Vi har jo været klar meget længe, kan man sige, fortæller 31-årige Jesper, da Realityportalen.dk møder ham i parrets hjem på Amager. Parret venter en pige, og der er derfor også blevet købt rigeligt med fine kjoler.

LÆS OGSÅ: 'Bagedyst’-Jesper om babylykke: Vi græd af glæde

De kommende forældre har da også købt alt babyudstyret sammen, selvom Malene har haft det lidt skidt.

- Malene har haft kvalme, men det kommer man vel ofte heller ikke helt udenom, forklarer Jesper.

Foruden indretning af børneværelse har Jesper og Malene også været ude og investere i en ny bil.

- Vi har købt en stationcar, som vi får leveret snart. Man føler sig rigtig voksen, smiler Jesper, der næsten ikke kan vente til august.

LÆS OGSÅ: 23-årig ung mor vil gå på pension

(Foto: Privat)
(Foto: Privat)

LÆS OGSÅ: 'Bagedyst’-Jesper kæmper for at blive far: Det er megahårdt

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.