'Bagedyst'-deltager mistede sine forældre: De er mine stjerner

'Bagedyst'-deltageren er nu på en lang og vigtig udviklingsrejse.

Der dufter af hjemmebag, da Amrinder Kaur Sadana åbner døren til sit hjem på Nørrebro. Det er hendes barndomshjem, og selvom hun har indrettet sig på sin egen måde, så titter minderne frem alle vegne.

Artiklen fortsætter under videoen med Jakob Åkerlind og Camilla Dalsgaard...

– Mit liv er Nørrebro. Mit hjem er her. Jeg kan ikke se mig selv andre steder, slår den 37-årige bageentusiast, der netop nu er aktuel i 'Den store bagedyst', fast.

LÆS OGSÅ: Kendt radiovært raser over ‘Vild med dans’-deltagers exit

I 2018 rykkede hendes indiske forældre ud af hjemmet og over i en nærliggende ældrebolig. To år senere måtte hun tage afsked med sin far, og i april sidste år mistede hun pludselig sin mor, som døde af kræft.

– Jeg er ved at finde mit ståsted. Jeg har været så knyttet til mine forældre, og de har altid været mine rådgivere. Jeg var deres datter, men blev samtidig også deres plejer og hjælper. Jeg var alt for dem og havde mange roller i deres liv til sidst, fortæller Amrinder.

LÆS OGSÅ: Iben Hjejle scorer venindens ekskæreste

– Jeg har min sorg. Men jeg tror på, at jeg har mine forældre med mig hver dag. De er mine stjerner, og de beskytter mig.

Amrinders far kom til Danmark for at arbejde i 1970, mens moren fulgte efter fem år senere, og sammen valgte de at skabe et liv i landet. Resten af familien bor fortsat i Punjab i Indien, men Amrinder, der udelukkende har været i Indien på ferier, føler sig hjemme blandt venner og kollegaer i Danmark.

LÆS OGSÅ: TV 2 afslører: Her er vores krav til landmændene

– Jeg prøver at finde balancen mellem de to kulturer. Det har til tider været svært. Især da jeg var yngre og prøvede at finde min vej og samtidig havde en opdragelse og kultur fra mine forældre, mens jeg selv var en del af en anden kultur, forklarer Amrinder.

Artiklen fortsætter under billedet...

Lærerig udviklingsrejse

Savnet af forældrene er der hver dag, og Amrinder kæmper med det tomrum, de har efterladt. Samtidig prøver hun at bevare sit positive sind og se muligheden i, at hun nu har tid til at gøre ting for sig selv.

LÆS OGSÅ: Gustav Salinas med i ny julekalender

– Jeg har altid været meget usikker generelt. Jeg har arbejdet meget med min selvtillid og mit selvværd, og jeg har i højere grad lært bare at springe ud i tingene, forklarer Amrinder.

Hun mener selv, at hun er på en lang og vigtig udviklingsrejse, og selvom den til tider har været hård, så har den også bragt positive ting med sig. Hun er blevet afdelingsleder på en fritidsinstitution i Husum, fik opfyldt sit ønske om at medvirke i 'Den store bagedyst', og så tør hun oftere og oftere at gøre ting for sig selv.

LÆS OGSÅ: Ulrik Wilbek ramt af alvorlig sygdom

– Selvom jeg generelt er en person, der lever i nuet, er jeg begyndt at give mig selv lov til også at have drømme. Lige nu er mit største ønske at blive mor. Jeg søger et familieliv. Jeg har haft meget at se til, og det er først nu, at der rigtigt er plads til andet, lyder det fra Amrinder, der håber snart at møde kærligheden.