'Bagedyst'-deltager indrømmer: Her er jeg mest fri

Selvom det har været svært at vænne sig til klimaet i Danmark, føler 'bagedyst'-deltageren Anelise sig alligevel mere fri i Danmark end i hendes hjemland, Brasilien.

Med en opvækst under palmerne i Brasiliens tropiske klima har det været en kamp for Anelise Dahlstrøm Severinsen at vænne sig til det omskiftelige danske vejr, siden hun kom til Danmark i 2005. Og i efterårets regn og rusk kæmper hun meget apropos med en influenza, som også har ramt hendes børn, Anne Sofie, 12 og 11-årige Erik, da HER&NU møder deltageren fra 'Den store bagedyst' i Viborg-villaen.

LÆS OGSÅ: Thomas er en hård dommer: Vilde skænderier

– Det er ikke på grund af vejret, jeg elsker Danmark. Jeg har det helt ærligt bedst ved temperaturer over 27 grader, men jeg føler en højere grad af frihed i modsætning til Brasilien, hvor man er meget bundet til gamle traditionsmønstre, afslører den 39-årige rådgiver og specialist i brugen af sociale medier.

Artiklen fortsættes under videoen, hvor Emili og Mads Emil er til ‘Vild med dans’…

Og det med det danske har hun ikke fra fremmede. Hendes danske morfar bosatte sig i Sao Paulo, hvor han giftede sig med en brasiliansk kvinde. Som 23-årig drev nysgerrigheden over morfarens historier hende til Danmark, og hun begyndte at studere til cand.merc i Aarhus. Dengang talte hun kun engelsk og portugisisk. På kollegiet mødte hun Jacob. De blev forelsket, gift i 2008 og forældre til to børn med et års mellemrum.

– Vi var faktisk naboer på kollegiet, så det var meget eksotisk, siger hun ironisk.

LÆS OGSÅ: Adelina er ikke i tvivl: Det var det værste ved ekspeditionen

Kan ikke tåle gluten

I forrige afsnit blev Anelise kåret som mesterbager, og seerne blev vidne til en meget glad deltager.

LÆS OGSÅ: CHOK: ‘Robinson’-deltager mister to i familien under ekspeditionen

– Alle kagerne i det program var fyldt med gluten – noget jeg ikke har bagt med i tre år, så jeg var meget glad, siger hun, hvis børn har cøliaki. Det vil sige, at deres krop ikke kan nedbryde gluten, hvorfor de bliver syge, hvis de spiser det. Så Anelise har viet en del af sit liv i kampen for bagværk, som også gluten-intolerante kan nyde.

– Jeg bruger rigtigt meget energi på at skabe glutenfrie kager, hvor det smager næsten ligesom ægte bagværk, siger hun, der deler sine opskrifter på de sociale medier, hvor følgerne er velkomne til at bruge dem.

LÆS OGSÅ: Mathilde Gøhler afslører kønnet

– Jeg har min egen metode og teknik, og jeg satser på at skabe kager, der er nemme at tilberede, fortæller Anelise, der glæder sig over deltagelsen i 'Den store bagedyst'.

– Det er en spændende rejse at være på, og jeg udvikler mine kundskaber i hvert program. Jeg er perfektionist, så det passer mig fint at nørde med kager, siger hun.

LÆS OGSÅ: Nu tjekker Rikke Gøransson ind i TV3-program