'Badehotellet'-stjerner krydser fingre: Vi håber, at serien fortsætter

Det har hele tiden været planlagt, at TV 2-serien skulle stoppe efter fem sæsoner. Men kommer det nu også til at ske?

Det er endnu ikke besluttet, om den aktuelle sæson af den populære tv-serie 'Badehotellet' sætter det afsluttende punktum, når TV 2 mandag 19. marts sender det sidste afsnit i sæson fem.

Det har hele tiden været planlagt, at serien kun skulle bestå af fem sæsoner. Og på trods af seriens store succes, så tyder meget på, at vi ikke får lov at følge de andre karakterer gennem endnu én sæson. Noget som de medvirkende begræder over for HER&NU.

LÆS OGSÅ: Mascha Vang taler ud om kæreste-rygter

- Med femte sæson har vi hele tiden vidst, at det højest sandsynligt ville være det allersidste, vi kom til at lave. Så på den måde, har det været lidt vemodigt. Er det virkelig slut nu? Og hvilke tråde skal i så fald mødes inden sidste afsnit, fortæller Anette Støvelbæk, der spiller Alice Frigh i serien.

Bodil Jørgensen, der spiller rollen som Molly Andersen, har også svært ved at forstå, at det måske er slut med den mest populære danske serie i mange år.

- Det bliver mærkeligt, tomt og uvirkeligt nu i den periode, hvor vi ikke ser hinanden, men så kan vi jo læse om hinanden, og tit mødes man jo også i andre sammenhænge. Det er også en ny begyndelse, lyder det fra hende.

LÆS OGSÅ: ‘Badehotellet’-stjerne husker tilbage: Jeg brød den sociale arv

Håber på 20 sæsoner

Ulla Vejby, der spiller stuepigen Edith, er helt enig i, at det vil være trist at stoppe serien her. Hun håber, at seerne kan glæde sig til mange flere sæsoner.

– Man kan roligt sige, at jeg holder lige så meget af serien som alle seerne. Det er virkelig en arbejdsplads, man gerne vil tilbage til. Jeg håber, der kommer tyve sæsoner, siger hun.

Og hun er langt fra den eneste, der håber på flere sæsoner.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: ‘Robinson’-par er blevet forældre

– Jeg krydser fingre ligesom resten af alle de trofaste seere. 'Badehotellet' er sommervarme i en kold tid, og det tiltaler os alle sammen, siger Cecilie "Fru Auerland" Stenspil.

Amalie Dollerup, der spiller Amanda Madsen, er enig.

– Det har altid været som juleaften, når vi fik manuskriptet og fik lov til at se, hvad der kom til at ske i de nye afsnit. Jeg forstår i hvert fald godt, at seerne holder af serien, slår hun fast.

LÆS OGSÅ: ‘Badehotellet’-stjerne: Trump skræmmer mig