'Badehotellet'-stjerne ramt af stress: Kollapsede efter job

'Badehotellet' blev skuespillerens redning.

Vi kender 46-årige Jens Jacob Tychsen som Edward Weyse, og mest bare som Hr. Weyse, den dameglade og en smule selvoptagede skuespiller fra 'Badehotellet'.  At spille den rolle i komedieserien på TV 2 er det eneste skuespil, han har valgt at sige ja til, efter han oplevede at falde om af stress.

Det skete efter en periode, hvor han havde alt for mange jobs i kalenderen, og efter en forestilling, hvor han spillede Kaptajn von Trapp i musicalen 'Sound of Music', sagde kroppen fra.

LÆS OGSÅ: 'Årgang 0'-deltager klar som 'Vild med dans'-vært

- Lige pludselige blev jeg dybt forvirret over, at de børn, der var med i forestillingen, dem så jeg mere end min egen familie. Jeg faldt simpelthen fysisk om efter en forestilling. Dér havde jeg simpelthen ikke mere, fortæller skuespilleren til HER&NU.

Siden 2007 har han været kæreste med den tidligere tv-vært Anette Toftgård, som i dag arbejder som caster på DR3. Sammen har parret sønnen Louis.

Det er nu omkring seks år siden, han faldt om, og kollapset fik ham til at trække stikket helt i fire måneder.

- Det var 'Badehotellet', der samlede mig op. For det skulle jeg passe, og så var det enormt rart at komme tilbage til noget, som jeg vidste, hvad var, og en karakter, som jeg holder meget af. Det gav mig lyst og glæde at komme tilbage, siger han.

LÆS OGSÅ: Jackie og Janni afslører: Hun skal være den nye frue

Herefter er Jens Jacob ikke vendt tilbage til at spille teater i den grad, han gjorde før. Han vil gerne spille skuespil, hvis han kan få nogle roller, som er mere alvorlige end den rolle, han eksempelvis spiller som Hr. Weyse.

Men det er bare ikke den slags roller, han bliver tilbudt. Og derfor gør han noget andet.

LÆS OGSÅ: Her er Rikke Gøranssons nye fyr

- Jeg har kastet boldene op i luften og sagt til mig selv, at jeg havde brug for at genopfinde mig selv og prøve noget nyt, fordi jeg jo spillede teater i rigtig mange år. Mange opfordrede mig til at springe ud som entertainer, og til at begynde med tænkte jeg: "Aldrig i livet."Det var nærmest det værst tænkelige, fortæller den garvede 'Badehotellet'-stjerne, der i dag er aktuel med sit oneman-show, som han turnerer rundt med.

Jens Jacob Tychsen har været en fast del af 'Badehotellet', siden sæson 1, der blev vist i 2013 på TV 2. I aften er der sæsonafslutning på sæson nummer 9 af den populære serie.

LÆS OGSÅ: Gunnvør afslører ny fyr