'Badehotellet'-stjernes familietragedie: Dræbt ved en fejl

Den nye mand i 'Badehotellet' gemmer selv på en voldsom krigshistorie.

Siden fabrikant Frigh døde har der ikke været meget spræl i Alice Frighs (spillet af Anette Støvelbæk, red.) liv i 'Badehotellet'. Men det er der udsigt til nu, hvor farmaceut Johan Ramsing, indehaver af Ramsings Kemiske Fabrik i København, gør sin entré.

LÆS OGSÅ: ‘Badehotellet’-stjerne chokerer: Nøgenmodel

Det er Rasmus Botoft, der spiller Johan Ramsing, og ligesom mange andre danske familier, så blev Rasmus Botofts familie også mærket af 2. verdenskrig.

– Min farmor døde for en del år siden, men hun fortalte meget om besættelsen. Vi har en tragisk familiehistorie, for hendes mor, min oldemor Anne Marie Jacobsen, blev ved en fejl dræbt af modstandsfolkene fra BOPA (Borgerlige Partisaner, dansk sabotagegruppe, der opererede under krigen, red.), fortæller 48-årige Rasmus Botoft.

– Der var en meget forfærdelig bombesprængning på Storebæltfærgen 'Sjælland' udløst af modstandsfolkene. Tre døde, bl.a. min oldemor, og 20 blev såret. Bomberne sprang ved en fejl, og hele færgen brød i brand. Det var forfærdeligt for min farmor, at hun mistede sin mor på den måde. Det var i slutningen af 1943, hvor samarbejdspolitikken var ophørt, og modstandsbevægelsen for alvor gik amok.

LÆS OGSÅ: Amalie Dollerup afslører: Den her rolle skulle jeg have haft i ‘Badehotellet’

Rollen som Johan Ramsing i 'Badehotellet' i krigsperioden var en spændende lejlighed for Rasmus at dykke ned i familiehistorien.

– Min farmor var ud af en flok på syv søskende, og det var frygteligt for dem alle, at deres mor døde på den måde. Min oldemors familie var fra Fyn, og min far og hans to brødre var flyttet til Sjælland, så hun skulle over for at besøge dem sammen med min oldefar Rasmus. Han blev såret, men overlevede. Det, at det var modstandsfolk, der havde fået bomberne til at gå af, tyssede man ned.

LÆS OGSÅ: Efter seks år med 'Badehotellet': Trist farvel

Megaflotte Jylland

I 'Badehotellet' må Johan Ramsing aflyse sin årlige biltur til væddeløbet Le Mans på grund af krigen, og han betages både af badehotellet og af Alice Frigh.

– Det var fedt at være med på optagelse i Jylland, der er megaflot derovre. Jeg er selv fra København, Amager, så jeg har ikke været ved Vestkysten særligt mange gange i mit liv. Når jeg har været på teaterturné, så har jeg lige kørt ud til kysten og set Vesterhavet, men det er mange år siden sidst. Anette Støvelbæk og jeg cyklede rundt på 70 år gamle cykler på stranden, det var skønt. Alt er så gennemført i denne serie. For eksempel er mit tøj syet af kamgarn (kæmmet uld, red.), som de har fundet England, det er de rigtige manchetknapper fra 40’erne og de korte slips. Og jeg er vild med det hele.

'Badehotellet' sendes mandag aften kl. 20.00 på TV2.

LÆS OGSÅ: ‘Badehotellet’-stjerne scorer hovedrolle i ny DR-serie