’Badehotellet’-skuespiller om sin rolle: Jeg skulle ikke lave filmskuespil

Ulla Vejby gik som nyuddannet skuespiller til casting på en perioderolle i 'Badehotellet' og havde ikke regnet med at blive filmskuespiller.

Ulla Vejby blev for seks år siden et kendt skuespilleransigt, da hun fik sin første store skuespillerrolle som stuepigen Edith i 'Badehotellet', men faktisk var det slet ikke filmskuespil, som Ulla havde drømt om at lave, det fortæller hun, da Realityportalen møder hende til pressemøde på sæson 7 af 'Badehotellet'.

- Det betyder meget, at jeg som nyuddannet lander i rollen som Edith, selvom jeg slet ikke havde regnet med, at jeg skulle lave film og tv. Da jeg gik på uddannelsen, der havde vi nogle forløb med filmskuespil, som er ret anderledes end teaterskuespil. Filmskuespil er meget teknisk, og spillemæssigt er det en bestemt teknik, og den var jeg bare sindssygt dårlig til på uddannelsen, fortæller Ulla.

SMUGKIG: Det første klip fra ny sæson ‘Badehotellet’

Ulla fortæller, at teknikken i filmskuespil blandt andet går ud på ikke at lave larm, når det er ens replik, så hvis man skal sætte en tallerken ned, så gør man det lige efter, at man har sagt noget.

- Jeg knoklede og fik virkelig styr på min teknik. 'Badehotellet' har givet mig mulighed for at lære denne her teknik, og så har det jo også ført andre jobs med sig, som jeg er rigtig glad for.

Ulla har blandt andet spillet Else i 'Sygeplejeskolen'.

LÆS OGSÅ: Kendt komiker indtager 'Badehotellet'

Sulten efter arbejde

Da Ulla sagde ja til rollen i 'Badehotellet' var hun nyuddannet og havde ikke meget erfaring, derfor betød det meget for hende at få muligheden som filmskuespiller, og at serien skulle få så mange sæsoner er unikt for en skuespiller.

- Vi anede jo ikke, hvad det var. Så jeg stod bare til casting på sådan en perioderolle, da jeg tænkte, at det lød meget spændende. Jeg var ung og nyuddannet og havde ikke noget arbejde, så jeg var sulten efter et job. Jeg snakkede lidt med Merete (Otilia) om det, som jeg kender privat, vi håbede på, at det ville fortsætte et stykke tid – måske et par år. Og så er det jo bare fortsat.

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-Stephanie: Derfor skal vi ikke have børn nu

Ulla vil ikke afvise, at hun måske har mistet nogle roller ved at være kendt som Edith fra 'Badehotellet', men hun ser det stadig som en gave, at hun fik muligheden for seks år siden.

- Jeg føler mig ikke sat i bås, men det er klart, at det er noget, jeg tænker over og er opmærksom på. Det er noget, man altid er bange for som skuespiller, men man kan ikke altid regne det ud inden. Så jeg sørger hele tiden for at have andet i gang, så jeg ikke får malet mig op i en krog.

LÆS OGSÅ: Biseksuelle Sarah Grünewald afslører: Min kæreste er en...

Genkender sig selv i Edith

Ifølge Ulla har hun og Edith flere ligheder, men hun må indrømme, at hun har svært ved at styre Edith.

- Edith er følelser, det er det, der definerer hende. Alt har værdi ud fra, hvordan det føles. Jeg er også selv meget i mine følelser, men jeg er mere moden end Edith, og jeg er bedre til at styre mine egne følelser, fortæller Ulla og fortsætter.

- Jeg er også selv meget nysgerrig, men Edith er det 200%, hun er helt fremme hele tiden, man kan se det i hendes øjne. Der skal jeg virkelig være ovenpå, når jeg møder på arbejde, for jeg kan ikke altid styre hende. Der er vi forskellige, jeg kan godt styre mig, men Edith kan man ikke altid styre, griner Ulla.

LÆS OGSÅ: Remee afslører Mathildes overraskende diæt

LÆS OGSÅ: Ærlig ‘X Factor’-deltager: Jeg stillede op af en helt særlig grund