‘Bachelor’-Maya afslører: Jeg ville sige nej til en rose

Maya havde ikke taget imod en rose, hvis Casper havde tilbudt hende en.

Af Rikke Lynge - 17. juni 2021 kl. 21:08

Maya Lützhøft fra TV 2-programmet ‘Bachelor’ var rejst til Rhodos senere end de andre piger for at overraske Casper, da de to havde en lille fortid sammen. Men Mayas overraskelse lod sig ikke prelle af på Casper, der ikke viste Maya den store interesse. I dagens afsnit gør Casper det helt forbi ved ikke at tilbyde Maya en rose.

– Det kom på ingen måde bag på mig, at Casper ikke tilbød mig en rose. Han havde ikke prioriteret at vælge en date med mig i 1,5 uge – selvom der var nogle dates, som kunne have været oplagte for os fx. en aktiv dag med klatring eller en træningsdate. Jeg kunne sagtens mærke, at Casper havde et godt øje til andre piger, fortæller Maya til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Jaffer afslører: Corona-isolation hjalp mig i ‘Bachelor’

Maya føler ikke, at Casper gav hende en fair chance.

– Han ved stadig ikke, hvem Maya er. Vi har stort set ikke talt sammen alene. At han kun inviterer mig på én gruppe date – og ikke en date alene, det synes jeg ærlig talt er lidt mærkeligt, og jeg havde forventet, at han ville bruge bare en anelse mere tid på at lære mig at kende. Jeg kan undre mig over, at Casper ikke var lidt mere nysgerrig på at finde ud af, hvem jeg var, fortæller Maya fortsat.

LÆS OGSÅ: ‘Bachelor’-date afslører: Sådan er Casper, når kameraet er slukket

Maya og Casper (Foto: Lotta Lemche/TV 2)

Ville selv hjem

Hvis Casper havde tilbudt Maya en rose til roseceremonien, så havde hun sagt nej.

– Jeg havde forventet, at jeg skulle hjem til roceceremonien. For enten ville jeg ikke få en rose, og ellers havde jeg nok sagt pænt nej tak til rosen.  Allerede til sidste roceceremoni overvejede jeg at sige nej tak til en rose, men jeg sagde ja alligevel for at give ham (Casper red.) muligheden for at tage mig med på en date alene. Så da vi stod til næste roseceremoni, og Casper stadig ikke have prioriteret tid med mig, så havde jeg besluttet, at jeg ville hjem. Jeg kunne mærke, at jeg havde trukket mig følelsesmæssigt, og jeg havde derfor svært ved at se meningen med at være der, fortæller Maya og fortsætter:

– Jeg synes, at det var svært at være en del af programmet. Hele præmissen om at være så mange kvinder, der datede den samme mand, det fungerede ikke for mig. Det vidste jeg godt, da jeg tog afsted, men det føltes alligevel anderledes, når jeg var der. Jeg er nok typen, som hurtigt “trækker” sig, hvis jeg ikke mærker interessen fra en mand.

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 20’-mor vaccineret: Jeg var meget i tvivl

Afvist af Casper

Maya havde et ønske om, at Casper havde trukket hende til side under sidste mingle før roseceremonien og fortalt, hvordan han ærligt havde det.

– Så havde jeg også haft muligheden for at fortælle ham, at det var helt okay, at vi stoppede her. Jeg synes, at det var lidt “vattet”, at han ikke kunne sige det helt åbent og ærligt til mig, fortæller Maya til Realityportalen og husker tilbage på en meget kedelig situation under den mingle.

LÆS OGSÅ: UH! Linse tilbage på skærmen

– Der var en situation til den mingle, hvor han kommer over til vores bord (Uyen og jeg ), og jeg er helt sikker på, at han vil tale med mig, da han jo allerede har haft meget tid med Uyen. Men han siger i stedet, at han gerne vil tale med Uyen, og om jeg så ikke lige kan gå over til de andre piger. Jeg blev virkelig overrasket over, at han ikke ville tale med mig, og da jeg vender mig om til de andre piger, siger jeg; “Jeg tror bare, at jeg pakker mine ting“, fortæller Maya, der mener, at hun modsat Casper har vist ham stor interesse ved at tage turen til Rhodos.

– Det var virkelig grænseoverskridende for mig, så herefter synes jeg, at det var ham, som skulle vise mig noget, fortæller Maya, der stadig leder efter kærligheden.

LÆS OGSÅ: Bendtner lagt ned af kritik