‘Bachelor’-hunk om grænseoverskridende date: Første gang, jeg prøver det

Casper Berthelsen er den første danske ‘Bachelor’. Han fortæller, at deltagelsen også bød på grænseoverskridende oplevelser.

Af Anna Løwe - 26. maj 2021 kl. 13:27

Tirsdag aften havde den danske udgave af ‘Bachelor’ premiere, og programmets ‘bachelor’, Casper Berthelsen, gæstede samme aften TV 2’s aftenprogram Go’ aften Live.

I den forbindelse lukkede den storsmilende aarhusianer op omkring det at date 18 kvinder på nationalt tv. Det er nemlig lige præcis det, han gør i ‘Bachelor’, hvor 18 kvinder kæmper om Caspers hjerte og hengivenhed.

– Det var enormt grænseoverskridende at være på første date på den måde, griner Casper, efter et klip fra programmet er løbet over skærmen. Her er han på date med en af kvinderne, Kirstine, i et badekar.

LÆS OGSÅ: Fra ‘Prince Charming’ til ‘Paradise Hotel’

Intet held på datingapps

Casper indrømmer blankt, at også er en af dem, der har ledt efter kærligheden på datingapps, men at jagten dér ikke har båret frugt.

– Datingapps er overfladiske, og det bliver bare et swipe på en skærm, forklarer han og tilføjer, at han bestemt ikke synes, det er overfladisk at deltage i et kærlighedsprogram som ‘Bachelor’.

– Det er noget helt andet, når man skal møde kvinderne i virkeligheden og ikke sidder bag en skærm og swiper ud fra de krav, man nu engang har.

LÆS OGSÅ: Sådan blev Casper den danske bachelor

Har fundet kærligheden

Selvom Casper ikke havde held med sig på Tinder eller andre datingapps, var det dog ikke ham selv, der meldte sig til eventyret ‘Bachelor’, der er blevet optaget i Grækenland.

– Jeg havde egentlig ikke meldt mig selv. Jeg blev kontaktet på Instagram og blev spurgt, om jeg ville være med. Jeg havde ikke tænkt, jeg ville finde kærligheden gennem et tv-program, men programmet stemte meget godt overens med det, jeg ledte efter, fortæller aarhusianeren, der dog heller ikke har lagt sin energi i jagten på kærlighed de sidste par år:

– Efter at have været single længe og fokuseret på karriere og træning, kunne jeg stille og roligt kunne jeg mærke, at der manglede den dér sidste ting. Den eneste ene.

LÆS OGSÅ: Fyret paradiso: Jeg vil SKIDE på samfundet!

Og til værtinde Jannis spørgsmål om, hvorvidt han har fundet kærligheden, svarer Casper kort:

– Selvfølgelig har jeg det.

Om det er en af de atten kvinder eller ej, kan du finde ud af i ‘Bachelor’, der sendes på TV 2 hver tirsdag, onsdag og torsdag.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Simone giver status på Vilmars mén efter fødslen

Læs mere om