‘Bachelor’-favorit springer ud i nyt projekt: Jeg vil hjælpe andre

Stine Lykke fra 'Bachelor' bruger nu sin stemme til at sætte fokus på kroniske lidelser.

Stine Lykke, der er kendt fra den store tv-succes, 'Bachelor', har ikke haft en ungdom som andre. Som 18-årig fik hun konstateret den kroniske tarmsygdom, Morbus Crohn, og i 2009, blot et år efter, fik hun fjernet tyktarmen og skulle lære at leve med stomipose.

I dag har Stine levet med sygdommen i 12 år, og selvom den stadig fylder meget i hverdagen, har hun lært at navigere i det. Hun er både fri af medicinsk behandling og stomipose, og nu forsøger hun at leve et så almindeligt liv som muligt, selvom den manglende tyktarm stadig sætter begrænsninger for hende.

LÆS OGSÅ: Mai Manniche slår fast: Jeg bidrager til flokimmuniteten

Med 12 års erfaring i bagagen er Stine derfor godt udrustet til at dele ud af sin viden om ikke blot tarmsygdommen, Morbus Crohn, men også generelt om de følelsesmæssige aspekter af at leve med en kronisk sygdom. Derfor skal hun nu rådgive andre, der er i samme båd.

- Jeg er blevet tilbudt at være hus-ekspert på en podcast, der handler om at være kronisk syg. Det er foreningen 'Kroniske Influencers', der står bag podcasten, hvor man kan sende et dilemma ind, som handler om at leve med en kronisk sygdom eller være pårørende til en kronisk syg. Så vil jeg komme med råd og fortælle om mine egne erfaringer og oplevelser herom, fortæller Stine til Realityportalen og tilføjer:

- Det er super spændende, og jeg er simpelthen så beæret over, at jeg må være med på holdet!

LÆS OGSÅ: SE HER: Christian Degn viser kæresten frem

LÆS OGSÅ: Videre efter Bendtner: Se Philines nye fyr

Havde ingen at spejle sig i

Det betyder meget for Stine at få lov til at hjælpe andre, der befinder sig i en lignende situation. I hendes ungdom følte hun sig nemlig alene med sin sygdom, til trods for, at hun fandt stor støtte i venner og familie. Der var nemlig ingen som hende.

- Jeg vil så gerne hjælpe til på området og sætte fokus på kronisk sygdom. Jeg manglede selv nogen at spejle mig i, da jeg var yngre. Jeg vil gerne dele ud af de erfaringer og oplevelser, jeg har fået gennem mit sygdomsforløb og også muligvis vise vejen for andre, der kæmper med en kronisk sygdom, fortæller hun.

Podcasten 'Der er andre som dig' kan høres på Podimo fra lørdag den 31. juli.

LÆS OGSÅ: Silas Holst træffer hård beslutning: Lejligheden sat til salg

LÆS OGSÅ: Tabte kampen mod kræft: Ung mor sønderknust og i dyb sorg