‘Bachelor’-babe afslører særlig aftale med produktionen

Hvis hun skulle være med i 'Bachelor', så var der et vigtigt krav, som hun ikke ville gå på kompromis med.

Stine måtte i gårsdagens afsnit af 'Bachelor' på TV 2 Play sande, at det ikke var i et tv-program, hun skulle finde kærligheden. Kærlighed mangler hun dog ikke i sit liv, hun har nemlig to skønne drenge på fem år, som selvfølgelig var med i overvejelserne, inden hun tilmeldte sig programmet.

- Jeg har en deleordning med drengenes far, og når jeg ikke er sammen med faren mere, så skal jeg også have nogle gode ting ud af det, og det her var maksimum 5,5 uge, jeg var væk, og der er det jo ikke 5,5 uge, jeg er væk fra mine drenge, da jeg ikke ville have haft dem tre af ugerne alligevel, så jeg prøvede at vende det til noget positivt, fortæller Stine til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Stine efter 'Bachelor'-exit: Det er tragikomisk

Stine var godt klar over, at tvillingerne havde det godt, der hvor de var, imens hun var væk, men alligevel var det vigtigt for hende at få en særaftale med produktionen i forhold til børnene.

- Vi havde som sådan ikke telefonkontakt, men det var et af mine krav, at hvis jeg skulle sige ja til at være med, så skulle jeg selvfølgelig have noget kontakt hjem til mine børn. Produktionen ved også, at hvis man har et for stort savn hjem, så kan man ikke være nærværende i optagelserne. Normalt har man en aftale om x antal minutters telefontid, men min aftale var, at hvis jeg havde behovet, så kom jeg og sagde det, og så fik jeg lov til at ringe hjem, og det var der ikke noget problem med overhovedet, forklarer Stine.

LÆS OGSÅ: NA-KD fjerner Mathilde Gøhlers badetøj efter anklage om plagiat

Stine i 'Bachelor' (Foto: Lotta Lemche/TV 2)
Stine i 'Bachelor' (Foto: Lotta Lemche/TV 2)

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Så vild var Reality Awards-festen

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Bendtner og Philine testede positiv i Dubai