AV! Paradisoer taler ud: Intet venskab tilbage

Der er desværre ikke længere det bånd mellem Lukas og Jamie, som man så dem have på 'Paradise Hotel'.

I gårsdagens afsnit 'Paradise Hotel' kunne man se, at Lukas valgte at smide sin bedste ven på hotellet, Jamie Sørensen, hjem. Lukas havde ellers den helt særlige mulighed, at han kunne stå i en finale med Jamie, men han valgte ham fra og Ida til.

Det gjorde naturligvis ondt på Jamie, der inden han blev fravalgt havde nået at fortælle, at Lukas var den, han ville savne allermest, og at han altid havde ønsket sig en ven som ham.

LÆS OGSÅ: WHAT! Anna og Oliver træffer chokerende beslutning

Alligevel har det vist sig, at det gode venskab mellem de to 'Paradise'-hunks ikke fortsatte på den anden side af optagelserne hjemme i Danmark.

- Mit og Lukas forhold er desværre ikke, som det var på hotellet, det har desværre noget at gøre med afstanden og er selvfølgelig ked af, at vi ikke kunne have bygget et lige så stærkt venskab op herhjemme. Ved ikke, om man helt kan sige, at det var den ven, jeg altid havde ledt efter - jeg blev nok revet med af alle de følelser i kroppen. Men Lukas er uden tvivl en fantastisk kammerat, som bare var hudløs ærlig og loyal. Det vægter jeg utrolig højt i et venskab, forklarer Jamie til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: UUH! 12 kendte danskere klar i nyt realityprogram

Lukas fortæller også, at det er afstanden, der gør, at de ikke ser noget til hinanden eller snakker sammen den dag i dag. Han bor i Brønderslev, mens Jamie bor i Slagelse.

- Og også fordi vi er to forskellige steder i livet, siger paradisoen.

For ham var det slet ikke et svært valg, da han skulle vælge mellem Ida og Jamie.

- Ida var mere værdig end Jamie i mine øjne. Jeg var faktisk ikke i tvivl, om jeg skulle vælge Ida eller Jamie, jeg gjorde det faktisk mest for at overraske folk, siger han.

LÆS OGSÅ: Anne K føler sig udnyttet: Nikolaj sagde, at han elskede mig