Mathias og Trine fra 'Paradise Hotel' (Foto: Janus Nielsen)
Mathias og Trine fra 'Paradise Hotel' (Foto: Janus Nielsen)

AV! Iskolde paradisoer sletter sidste spor fra forholdet

De to ekskærester har ikke meget tilovers for hinanden, og nu er alle minder fra deres tid sammen væk.

I  marts blev mange overraskede, da Trine Skjollander og Mathias Hjort, der mødte hinanden på 'Paradise Hotel' i 2018, gik fra hinanden. De forklarede det med, at der var for stor afstand imellem dem, da Trine flyttede til Aalborg, mens Mathias blev i Odense.

Dengang lød det til, at der ikke var nogle sure miner hos dem, hvilket var en fin afslutning på to et halvt års forhold.

LÆS OGSÅ: Melina om utroskab: Han skal ikke engang komme og pakke sine ting

Men i dag er det en anden snak, og Mathias har netop valgt at få fjernet det absolut sidste i hans liv, der har noget med Trine at gøre.

På sin hofte fik han for to år siden hendes navn tatoveret i forbindelse med en tur til Lloret De Mar, hvor han sammen med Philip May filmede til 'Partychef på afveje'. Philip fik tatoveret Simones navn, og med det ville de to reality-stjerner hylde kærligheden.

Allerede efter bruddet i foråret vidste 'Paradise'-hunken, at han før eller siden ville få Trines navn fjernet, men først nu er det sket.

LÆS OGSÅ: Her er fem ting, der aldrig blev vist i ‘Paradise Hotel’ 2020

- Men jeg ville ikke have den dækket med en anden tatovering, og så har jeg ikke tænkt så meget over, at den var på min krop. Den minder mig også om en sjov tid med Philip, så jeg havde ikke travlt med at få den fjernet, forklarer han til Realityportalen.

Sagde andre navne under sex

For cirka to måneder siden valgte Trine at få Mathias' navn, som hun også havde stående på sin hofte, dækket med en blomst. Hun skal desuden have tatoveret benet i fremtiden, så det kommer til at hænge sammen med det motiv, hun har fået lavet på sin ryg.

- Jeg er lykkelig over, at navnet er væk. Den fik mig ikke til at tænke på noget godt, og jeg føler, den bringer en masse dårlige minder frem. Jeg magtede virkelig ikke at vågne op og glo på det navn mere! Så det er en skøn følelse at det er væk, forklarer Trine.

LÆS OGSÅ: Her er fem ting, der aldrig blev vist i ‘Paradise Hotel’ 2020

Siden de gik fra hinanden, har der været tegn på, at alt ikke er helt godt mellem ekskæresterne. Blandt andet skrev Mathias i et opslag på Instagram, at Trine nok havde fået tatoveret hans navn, fordi hun så mange gange havde kaldt ham et andet navn, når de havde sex - men efter bruddet var der ikke længere behov for at huske hans navn.

Efter det opslag har Trine blokeret Mathias, og de to har på ingen måde kontakt. Trine bor som nævnt i Aalborg, hvor hun fik muligheden for at drive en frisørsalon.

- Jeg kan bare sige, jeg har det fantastisk nu. Jeg er glad for min beslutning om at flytte til Aalborg og kan kun takke ham for, at jeg valgte at flytte herop. Det har kun gjort mit liv bedre, siger hun til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Massiv kritik af klinikken, der laver nye ansigter til realitystjernerne