Asbjørn 'Tyren' Nielsen i 'Ex on the Beach 5: All Stars' (Foto: Michael Stub)
Asbjørn 'Tyren' Nielsen i 'Ex on the Beach 5: All Stars' (Foto: Michael Stub)

Asbjørn åbner op om eks: Vi var lige ved at blive kærester

De var forelskede i hinanden og tilbragte meget tid sammen i Kolding, indtil han fra den ene dag til den anden ignorerede hende.

Det seneste afsnit af 'Ex on the Beach' slutter med en noget chokeret tyr, som på sin date med flirten Amalie får uventet besøg af eks'en Lærke.

Gennem tiden i villaen har Asbjørn givet udtryk for, at der særligt var én eks, som han frygtede at se igen. Og det er der en helt særlig grund til. Asbjørn var nemlig ikke den bedste udgave af sig selv i slutningen af forholdet, og der var derfor en del uforløst imellem de to.

- Inden jeg tog afsted, havde jeg ses rigtig seriøst med Lærke, og nok på steppet lige inden man bliver kærester, fortæller Asbjørn til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: 'Ex on the Beach'-hunk: Programmet har ændret mig

Men pludselig fik han muligheden for at deltage i den femte sæson af 'Ex on the Beach', og det var egentlig en fin udvej for den festglade tyr, som var bange for at blive såret.

- Så jeg "ghostede" Lærke og stoppede med at svare fra den ene dag til den anden. Jeg har altid haft det svært med kærlighed, fordi jeg er blevet skuffet så mange gange. Så det var nemmere for mig at lægge det hele lidt bag mig og sige ja til programmet, fortæller han.

LÆS OGSÅ: 'Ex on the Beach'-hunk: Programmet har ændret mig

Men det var ikke helt nemt at glemme Lærke, som han faktisk var blevet forelsket i.

- Men jeg vidste godt, at jeg havde brændt alle broer, så besluttede mig for at prøve at lægge det bag mig, fortæller Asbjørn, som dog blev positivt overrasket, da han hørte de velkendte hæle og så de lyse lokker.

- Det var det vildeste og mest sindssyge at se Lærke igen. Så kom hun fandeme ind efter mig. Mit hjerte bankede med 140 i timen, lyder det fra ham.

Om gnisten bliver vækket til live igen i villaen, eller om mistilliden vil fælde parret, må tiden vise. 'Ex on the Beach' sendes hver søndag klokken 10 på Dplay.

LÆS OGSÅ: Elvira afslører ny fyr

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe forlovet