Annikas svære teenageår: Derfor skrev jeg en sang til mor

Til årets tredje og sidste ’X Factor’-audition imponerede 22-årige Annika med en sang til sin mor. Bag sangen ligger en dybere historie.

Kroppen forandrer sig, prioriteterne ændrer sig, presset stiger, og følelserne sidder uden på tøjet. Det har aldrig været nemt at være teenager, og det kan 22-årige Annika, som deltager i dette års 'X Factor', skrive under på.

LÆS OGSÅ: 10 ting du ikke vidste om Simon Kvamm

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Kwamie Liv fortæller om den nye sæson af ‘X Factor’...

Annikas teenageår var desværre ikke kun hårde for hende, de var også hårde for familien og specielt hendes mor.

- Jeg var ret strid mod min mor i teenageårene. Jeg var nok lidt et problembarn, og det gik ud over vores forhold, forklarer Annika til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Mette Sommer er ankommet til Mexico: Klar til at finde kærligheden

I dag har Annika dog indset, at hvis der er en ting, som er svære end at være teenager, er det at have en teenager i hjemmet, og den erkendelse fik hende til at skrive en sang til sin mor, som hun optrådte med i 'X Factor'.

- Jeg skrev sangen til hende for at fortælle, hvor meget jeg elsker hende og sætter pris på hende, fortæller Annika og forklarer, at hun ikke altid har været god til at rose sin mor.

Et nyt forhold

Efter teenageårene med skænderier og kaos er Annika og morens forhold vendt på en tallerken.

- Vi er meget tætte i dag. Vi er på en måde hinandens bedste venner. Vi kan fortælle hinanden alt, forklarer Annika.

LÆS OGSÅ: 'Årgang 20'-Maria om Louies sprog i dag: Munden står ikke stille

Annika har også overvejet at skrive en sang til sin stedfar. Annika stoppede med at se sin biologiske far som 7-årig, så hendes stedfar har været som en far for hende siden 2009, hvor han kom ind i billedet.

22-Annika og hendes mor.
22-Annika og hendes mor.