Annemette Voss i krise: Det er ubærligt

'Bagedyst'-stjernen mangler overskud på kontoen, i livet og i hovedet.

- 2020 har været og er fortsat bare et lorteår.

Sådan skriver Annemette Voss på sin blog.

'Den store bagedyst'-vinderen har døjet med angst i en længere periode, og coronapandemiens aftryk på den kreative branche dulmer ikke just myldretankerne hos den 36-årige blogger, influencer og kogebogsforfatter.

- Jeg ville sådan ønske, at jeg havde overskud. På kontoen. I livet. På karma. Fysisk og mentalt overskud. Hvad jeg ikke ville give for at føle overskud, skriver hun.

LÆS OGSÅ: Tina Lund jubler over børnebørn

I september fortalte Annemette Voss, at hun og manden var blevet snydt for en formue. Det har sat så dybe skår i økonomien, at der ikke er udsigt til overskud på kontoen ved udgangen af 2020.

Den økonomiske usikkerhed får angsttoget til at futte afsted hos bloggeren, som har været nødt til at betale i dyre domme for at genoprette skaderne i virksomheden 'Frosting by Voss', mens manden, Micky Fridthjof, må punge ud til advokater på grund af problemer på hans tidligere arbejdsplads.

LÆS OGSÅ: Christian Kjær og konen: Vi flytter aldrig hjem

Skyggesiden ved at være influencer

Men det er ikke kun den økonomiske usikkerhed ved tilværelsen som influencer, der tricker angsten hos 'Bagedyst'-stjernen. Man må nemlig lægge øre til en del, når man er et offentligt ansigt. Selvom Annemette Voss værdsætter friheden og kreativiteten ved at være influencer, fylder de negative sider ved branchen i perioder.

- Friheden, skaberevnen og kreativiteten er usammenlignelig. Og det er kreativiteten, der er mit helt store drive. Mit hjerte brænder for det, og jeg er lykkelig, når jeg maler, bager, tegner, kommunikerer og formidler. Men prisen er også utroligt høj, skriver hun og fortsætter:

- Mange gange i år har jeg hørt på ting, der gør, at jeg bliver ked af det. Jeg hører om ting, der er blevet sagt om mig. Løgne. Skabt af ren ondskab.

LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy har mistet sin far

Træt af at blive målt på tal

Som influencer vinder tallene altid. Det har Annemette Voss lært på den hårde måde.

- Jeg tror, folk har min ryg, når det viser sig, at det har de ikke rigtigt. Har du følgere, er du mere værd. Til tider også som veninde og som værdig samarbejdspartner. Dine tal er alt, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Hannah Melissa flygter fra kommunen efter sag om tvangsfjernelse

Annemette Voss hader at blive målt på tal. Hun vil ses som et helt menneske.

- Hvornår vinder integritet og ærlighed? Hvornår giver det mening at have opført sig ordentligt på sin vej?, spørger hun.

Selvom angstens stemme råber højt i 'Bagedyst'-stjernens hoved for tiden, så er hun sikker på, at det nok skal vende. Ægteparret er igang med at genoprette skaderne i virksomheden, Frosting by Voss, og ser frem til at starte på en frisk i 2021.

LÆS OGSÅ: Finn Nørbygaards svære barndom: Kasseret af mor

LÆS OGSÅ: Lars Ranthe var solgt: Kneb en tåre