Anne og Nikolaj overrasker: Hver til sit til sommer

'Paradise'-baben får nok ikke sin drømmesommer, men hun tager alligevel det hele med et smil.

Selvom Anne Plejdrup og Nikolaj Hvidman gerne vil være sammen hele sommeren, så går de allerede nu og forbereder sig på, at det ikke kommer til at ske.

Planen er nemlig, at Nikolaj skal rejse til Magaluf, hvor han skal tilbringe hele sin sommer, da han har et job som destinationschef for DUF-Rejser og Uptours, der begge arrangerer ungdomsrejser.

LÆS OGSÅ: Har du undret dig: Derfor hylder Lene Beier kun andenpladsen

Derfor skal parret undvære hinanden.

- Jeg bliver her hjemme i København, mens han så rejser derned, og så skal jeg ned og besøge ham, og han kommer også lidt hjem indimellem. Det længste han skal være væk fra Danmark er kun fem uger, men det bliver da nogle lange fem uger, fortæller Anne Plejdrup.

De to 'Paradise'-stjerner har ellers været vant til at undvære hinanden, da de for tiden kører med et langdistanceforhold, inden Nikolaj på et tidspunkt flytter fra Aalborg til København, hvor Anne bor.

LÆS OGSÅ: Ville alle have fået en returbillet? Anne P taler ud

Pigerne i Magaluf

'Paradise'-baben har det helt fint med, at hendes kæreste rejser til et sted, hvor det går festligt for sig. For som de fleste ved, lokker DUF og Uptours mange unge til.

Men Anne er på ingen måde nervøs for, om hendes kæreste skulle få sig en ferieflirt.

LÆS OGSÅ: 'Ex on the Beach'-babe tager stor beslutning: Kan ikke få flere børn

- Det kommer til at gå så fint, der er slet ikke noget der. Ham stoler jeg sgu på. Selvom der måske er nogle piger dernede, der vil det ene og det andet, så ved jeg bare, at han er så god, siger Anne.

På grund af Nikolajs arbejde hele sommeren, skulle parret have rejst sammen allerede i maj. Men da de begge blev ramt af corona, måtte de aflyse turen.

- Det var super nederen, at vi ikke fik lov til at komme til Marbella, men vi har fået nogle vouchers, så vi kan rejsen indenfor det næste år på et tidspunkt, vi vil.

LÆS OGSÅ: Mascha Vang og Troels udvider familien: Modtager gerne tips til fødslen