Bogaktuelle Anne Bech: Jeg er den skrappe dame i branchen

Fitness-eksperten Anne Bech er klar med en ny bog, som lover, at alle kan blive 'Fit på 100 dage'.

Selv beskriver hun sig som den skrappe dame i branchen, og Anne Bech er bestemt ikke "hvem som helst" i fitness-branchen. Når de danske kendisser skal i form, så sværger de alle nemlig til Anne Bech's pisk, da hun altid leverer resultater.

-Jeg er nok kendt som den skrappe dame i branchen. Hos mig er forfængelighed ikke et fy-ord, og man må bestemt godt have forventninger til, hvordan ens krop skal se ud, fortæller Anne Bech til Realityportalen.dk og uddyber:

-Af en eller anden grund, så er det blevet fy-fy at ville se ud på en bestemt måde, eller lige tabe de sidste to kilo, men ikke i min verden. Hvis man ønsker at tabe sig, eller få en markeret sixpack, eller få løftet numsen lidt, så kan jeg hjælpe. Men det kræver hårdt arbejde, slår den skrappe dame fast.

LÆS OGSÅ: Afsløring: Irina indtager 'Mig og min mor'

Ny bog: ’Fit på 100 dage’

I kan vinde bogen på Realityportalens facebook-side. (Foto: Line Thit Klein)
I kan vinde bogen på Realityportalens facebook-side. (Foto: Line Thit Klein)

Kendisser som Christiane Schaumburg-müller, Szhirley, Mascha Vang og Emil Thorup sværger alle til fitness-eksperten Anne Bech, når de skal i form, men det er ikke alle forundt at have en personlig træner tilknyttet.

-Ikke alle har råd til en personlig træner, det forstår jeg udmærket godt. Derfor har jeg skrevet en ny bog: ’Fit på 100 dage’, som alle og enhver kan benytte sig af. I bogen er der et komplet træningsprogram, kostplan samt opskrifter til 100 dage, og på den måde adskiller den sig fra andre kost- og træningsbøger på markedet, fortæller Anne.

Bogen henvender sig særligt til kvinder, men også mænd kan få glæde af bogen, dog skal de følge et andet træningsprogram.

-Der er stor forskel på at træne mænd og kvinder, men mænd kan selvfølgelig også få glæde af den. Jeg arbejder dog på at lave en bog som særligt henvender sig til mændene, afslører hun.

LÆS OGSÅ: Putte er stormende forelsket

Drop undskyldningerne

Alle kan få den krop, de drømmer om, lover Anne Bech. (Foto: Line Thit Klein)
Alle kan få den krop, de drømmer om, lover Anne Bech. (Foto: Line Thit Klein)

Vi kan alle komme i god form, og få den krop, som vi drømmer om, hvis man spørger Anne Bech, men vi skal simpelthen droppe undskyldningerne.

-Folk har ofte mange undskyldninger, og det er spild af både min og deres tid. Hvis man følger bogen, så kommer man altså i god form, og på sigt kan alle opnå deres mål. Jeg ved selvfølgelig, at man kan falde i, men så er det altså bare op på hesten igen, afslutter hun.

I dag sætter Anne Bech gang i kuren 'Fit på 100 dage', og du kan hver dag følge med på hendes facebook-side, hvor hun dagligt lægger gode tips, øvelser mv. op på siden.

Du kan vinde bogen med Realityportalen.dk HER.

NYHED: Fem realitystjerner taler ud i nyt TV-program

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser