Anna Lins knuste hjerte: Veninden tog manden
i '112 for knuste hjerter' åbner Anna Lin op for en hård periode i hendes liv.
I 'Kender du typen?' er Anna Lin altid glad og veloplagt, men hvis man spørger, om hun kender typen, der fører en bag lyset, så stivner smilet.
Den 25-årige tv-vært fortæller i Radio Loud-podcasten '112 for knuste hjerter' om den krise, hun blev kastet ud i, da hun opdagede, at hendes bedste veninde i gymnasiet havde et hemmeligt forhold til en fyr, hun så.
LÆS OGSÅ: Elvira i dyb sorg: Hvil i fred, min engel
Da de mødes, er han mere interesseret i hende, end hun er i ham, og i en lang periode ender de blot sammen efter byture og fester. Men med tiden vender det, og da han dukker op med en anden kvinde på den café, hvor hun arbejder, får Anna et regulært blackout og må gemme sig i baglokalet.
På et tidspunkt beslutter hun sig dog for at holde op med at se ham, men kan alligevel ikke holde sig væk.
– Jeg bliver helt skør. På et tidspunkt banker jeg på hans dør, fordi jeg kan høre, der er fest, og der er ikke nogen, der åbner, fordi de ved, det er mig. Jeg har ydmyget mig selv, og det er både pinligt og dumt, siger hun i '112 for knuste hjerter'.
LÆS OGSÅ: Afsløring: Derfor blev populært program aflyst
Alligevel ses de igen, og hjemme hos ham opdager hun en cigaretpakke og en hårelastik, der viser sig ikke at være hendes. Det tilhører Anna Lins bedste veninde. Det får hende til at droppe kontakten med dem begge.
– Min stolthed var såret, så det med stadig at have hende på is gav mig sygt meget magt og kontrol, og i små doser kunne jeg gøre livet surt for hende ved at sørge for, der var fester, hun ikke kunne komme med til, fordi jeg var der, indrømmer tv-værten.
LÆS OGSÅ: Janni Ree efter operation: Frygter, det er kræft
De to kvinder har dog siden klinket skårene.
– Hun er en af mine bedste veninder igen i dag. Jeg har altid følt, at det havde mere at gøre med, at hun også manglede noget i sit liv. Det var ikke hendes grundvold at såre mig, hun var også ung og forvirret, som vi alle var.