Anna havde også rimelig lyst hår, da vi så hende i Paradise Hotel (Foto: TV3)
Anna havde også rimelig lyst hår, da vi så hende i Paradise Hotel (Foto: TV3)

Anna Due: Sådan var det at møde Paris Hilton

Paradisoen er glad for at have mødt Paris Hilton.

Sammen med Malene, Mette og Camilla tjekkede Anna Due ind på 'Paradise Hotel'. Som om nye omgivelser, nye mennesker og et nyt land ikke var nok til at få nervøsiteten til at stige, så skulle hele oplevelsen toppes op med selveste Paris Hilton. Et 'Paradise'-twist Anna Due ikke havde set komme, fortæller hun på sin blog.

- Da vi havde præsenteret os selv, kom Paris hilton ned til os. Allerførst troede jeg ikke på, at det var hende, for hvad skulle hun dog lave der? Men jo, det var det, skriver Anna Due og fortsætter:

- Jeg husker, at hun hele tiden sagde: ”OMG, IT'S SO HOT, OMG, OMG”. Paris hilton var faktisk rigtig sød. Hun sagde ikke så meget, men hun var venlig og snakkede da også lidt til os, når kameraerne var slukkede. Men jeg synes, at det var stort at møde hende, det er ikke alle, der får lov til det.

LÆS OGSÅ: Anna Due frygtede for sønnens liv

Et 'Paradise' med pauser

Hvis man hjemme i stuerne overvejer, om det er tilfældigheder, der gør, at deltagerne er linet op, som de er, så kan man godt tro om.

- Da vi tjekkede ind blev jeg overrasket over, hvor stort tv-holdet egentlig er! Der var jo kameraer over det hele, og der stod nok 40 mennesker omkring os, da vi stod ved Rikke. Så det skulle man da liiige vænne sig til.

Mange mennesker, megen tilrettelægning og mange pauser. Det var ikke lige det, som Anna Due havde regnet med, da hun meldte sig til programmet, erkender hun.

- Inden vi skulle møde drengene, stod vi oppe ved trappen. I evigheder! Ventetiden hver gang var så lang, og det har jeg virkelig ikke tålmodighed til. Men endelig skulle jeg ned at se drengene. Jeg husker, at jeg på vej ned af trappen fik et kæmpe sus i maven, puha, skriver paradisoen.

Om det var suset i maven eller mødet med Paris Hilton, der havde gjort Anna Due nervøs, ved vi ikke, men lidt febrilsk kan man altid blive i varmen.

- Vi havde fået at vide, at når vi kom ned for enden af trappen, skulle vi stille os på krydset, det havde JEG selvfølgelig glemt på grund af nervøsiteten, så jeg stillede mig over ved siden af Paris. Så siger Rikke: “Anna, du står altså forkert – der skal du ikke stå”. Så råber en fra produktionen “TAAAAK, Anna ud igen, og så gør du det rigtigt denne gang”, skriver Anna Due og erkender, at det var en lidt pinlig start, som hun fik på 'Paradise Hotel'.

LÆS OGSÅ: Mascha Vang bliver forfatter

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.