Anna Due (Foto: Janus Nielsen)
Anna Due (Foto: Janus Nielsen)

Anna Due overfaldet af gift mand

Bloggeren åbner nu op for en meget grim episode, hun tidligere har været ude for.

Anna Due var sidste år ude for en grim episode, som hun indtil nu har holdt for sig selv. Men nu er hun klar til at fortælle historien, og det gør den tidligere 'Paradise Hotel'-deltager på sin blog.

Her fortæller Anna Due, at hun havde mødt en sød mand, der var ti år ældre end hende og fraskilt, og efter flere gode samtaler inviterede hun ham med op til kaffe. Men efter 20 minutter gik det galt.

- Lige pludselig bliver jeg kastet ned i sofaen, og han begynder at kysse mig - sådan ret heftigt. Det skræmte mig lidt, og det kom meget uventet og pludseligt, så jeg skubbede ham væk. Men han blev ved og ved, selv om jeg sagde fra.

- Jeg blev så bange, at jeg følte, at jeg blev nødt til at køre med på den, for jeg vidste ærligt talt ikke, hvad jeg skulle gøre, eller hvad han kunne finde på.

LÆS OGSÅ: Kærligheden brast for Anna Due

Fuld af løgn

Manden blev ved med at kysse og presse på, men med et løfte om middag og rødvin en anden dag, fik Anna Due til sidst skubbet ham væk og overbevist ham om, at han skulle gå. Men det var endnu ikke slut.

- Men lige inden han skulle ud af døren, tog han fat i mig og skubbede mig ind mod muren. Fuck, fuck, fuck … Mit hjerte hamrede, og jeg fik ondt i maven, men igen kom jeg ind på, at vi nok skulle hygge næste gang, skriver Anna Due.

Og her fandt paradisoen ud af, at manden faktisk havde løjet helt fra starten, da han sagde, at han var ved at blive skilt.

- Ved I hvad? Så har manden løjet lige fra start! Han var ikke ved at blive skilt. Han boede stadig sammen med konen, og han ville egentlig bare gerne have en affære, skriver Anna Due og fortsætter med at fortælle, at hun herefter blev vred og smed ham ud.

Manden skrev og undskyldte til Anna Due dagen efter, men hun blokerede hans nummer og droppede alt kontakt med ham.

HER kan du læse hele Anna Dues blogindlæg om episoden.

LÆS OGSÅ: Anna Due jubler: Jeg har fundet kærligheden

LÆS OGSÅ: Anna Due afslører hemmelig fyr

LÆS OGSÅ: Anna Due: Sådan er mit og Martins forhold i dag

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.