Anna havde også rimelig lyst hår, da vi så hende i Paradise Hotel (Foto: TV3)
Anna havde også rimelig lyst hår, da vi så hende i Paradise Hotel (Foto: TV3)

Anna Due om 'Paradise Hotel': En kedelig sæson

Paradisoen er ikke imponeret over den netop afsluttede sæson af 'Paradise Hotel'.

I torsdags blev det efter 10 uger med 'Paradise Hotel' afsløret, hvilke to paradisoer, der er dette års vindere. Selvom glæden var stor hos Anders og Monique, så er det ikke en sæson, der vil gå hen i historiebøgerne, vurderer Anna Due på sin blog.

- Efter min mening har det været en ret skuffende sæson, men man ser det jo alligevel. Der er ingen mennesker, som skiller sig ud udover Theis, Philip og Monique. Hvis de ikke var med, ville det hele bare være lutter lagkage, skriver Anna Due.

LÆS OGSÅ: GALLERI: Se alle 'Paradise'-deltagerne på den røde løber

Sympatiske mennesker

Drama, intriger og sex er tre ting, som kendetegner 'Paradise Hotel', men selvom enkelte paradisoer har været oppe i det røde felt, så er det ikke uendelige diskussioner, som man husker ved denne sæson.

- Jeg synes, at menneskene derinde virker meget sympatiske og rigtig søde. Der har faktisk kun været en person i år, som jeg ikke brød mig om. I starten var det Monique, fordi hun var ond ved yndlings Philip, skriver hun.

Selvom Anna Due i begyndelsen ikke kunne lide Monique, så endte hun med at holde med paradisoen. Som bekendt blev det også Monique, der sammen med Anders løb med sejren.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-vinderne afslører: Det skal pengene bruges på

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.