Foto: Privat/annadue.com
Foto: Privat/annadue.com

Anna Due efter bruddet med Martin: Samarbejdet skal fungere

Paradisoerne gør alt, hvad de kan for at skabe de bedste forudsætninger for sønnen - og det kræver, at mor og far er gode venner.

På 'Paradise Hotel' faldt Martin Hjort og Anna Dua pladask for hinanden. Hjemme i Danmark udviklede forholdet sig, og i dag er de forældre til sønnen Villian. Men efter sønnike kom til verden, gik forholdet ned ad bakke, og 'Paradise'-parret besluttede at gå hver til sit.

Selvom de tidligere 'Paradise'-kærester ikke kunne få kæresteforholdet til at fungere, så skal samarbejdet om Villian ikke påvirkes.

- Når man vælger at få et barn sammen, så må man også tage ansvar og gøre, hvad der er bedst for barnet. Med det mener jeg, at hvis man vælger at gå hver til sit, så forbliv “venner” for barnet/børnenes skyld, skriver Anna på sin blog og uddyber:

- Der er simpelthen så mange, som kaster med mudder og prøver at gøre livet surt for den anden, men ved I hvad? Den eneste, det i sidste ende går udover, er barnet.

LÆS OGSÅ: Anna Due har ikke glemt sin 'Paradise'-kæreste

Skændes ikke foran Villian

Selvom Anna og Martin får samarbejdet om Villian til at fungere optimalt, så erkender Anna, at Martin kan irritere hende i stor stil, og hun ved, at det også gælder den anden vej. Men det ved Villian ikke, for parret holder altid den gode tone, når sønnen er i nærheden.

- Hvis vi er uenige, så, i stedet for at fare op, råbe og skrige, hvisker vi. Vi har vores op- og nedture, men jeg synes virkelig, at vi gør det godt. Vi holder sammen og hjælper hinanden, det er virkelig rart, skriver paradisoen.

Snart skal Anna have lavet nye bryster, og efter operationen får hun brug for hjælp. Her er Martin klar til at træde til, og det sætter hun pris på.

- Vi kan stadig grine og have det sjovt sammen, og så er vi gode til at tumle rundt med Villian. Det er så vigtigt for barnet, at der er en god stemning, og at vi alle kan med hinanden.

Se billederne af parret i galleriet øverst.

LÆS OGSÅ: Anna Due jubler: Nu skal jeg have nye bryster

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.