Ny livsstil har ændret Vodka-Anjas liv

Med en ny livsstil har den tidligere Konge, Vodka-Anja, fået et selvtillids boost og tabt en masse kilo.

I sommeren 2011 kunne vi følge Vodka-Anja i 'Kongerne af Marielyst'. Det er efterhånden længe siden, ligesom det er mamge kilo siden, for dengang vejede den festglade pige 30 kilo mere end i dag. Indtil for 14 måneder siden levede hun det vilde festliv, hvor fristelser i form af slik, chips og alkohol var en del af hverdagen. Men det er slut nu.

- Jeg har lavet en kæmpe ændring i min kost. Jeg spiser ikke sukker, stivelse og fedt - og så træner jeg meget, fortæller hun til Realityportalen.dk. og fortsætter:

Det er en smuk og sund krop, som Anja stolt kan vise frem. (Foto: Facebook)
Det er en smuk og sund krop, som Anja stolt kan vise frem. (Foto: Facebook)

- Jeg har prøvet diverse kure - både dukan, 13-dages kuren, detox og suppekuren. Men nu, efter 14 måneder, har jeg fundet ud af, hvad der fungerer bedst for min krop og hverdag.

LÆS OGSÅ: Vodka-Anja er blevet en babe

Vil ikke være den største i byen

Sund mad og masser af træning er altså nøglen til reality-babens vægttab, men motivationen skal findes et helt andet sted. Årsagen til den store livsstilsændring begyndte for Anja, fordi hun var træt af at være den store pige.

- Mine oprindelige mål var at få en sundere livsstil at kunne passe noget andet tøj, og så ville jeg gerne kunne tage i byen uden at føle, at jeg var den største i rummet, forklarer hun.

Og med et vægttab på 30 kilo er den smukke pige ikke længere den 'store' pige i byen. Alligevel vil Anja gerne tabe 10 kilo mere.

LÆS OGSÅ: Vodka-Anja har tabt 17 kilo

Vil være fitness-pige

Anja har bevist, at hun kan nå sine mål, men det får hende altså ikke til at være tilfreds. I stedet har hun nemlig sat sig et nyt og krævende mål.

- Jeg har sat mig nye mål. Inden 2015 vil jeg, blandt andet, gerne være blevet til en vaskeægte fitness-mamma, der er tonet og trænet, men uden at ligne 'Hulk', selvfølgelig, slår hun fast med et grin.

Udover en smuk og sund krop, så har Anja også fået endnu en gevinst ved vægttabet. Det har nemlig hjulpet på selvtilliden.

- Selvtilliden har jo fået et kæmpe plus, så der går nok ikke længe før, at der også er en Hr. Vodka, lyder det kækt.

LÆS OGSÅ: Babe langer ud efter Mastiff

Deler ud af sine råd

Anja har gjort op med den store pige, og nu vil hun hjælpe andre på vej til det samme. (Foto: Facebook)
Anja har gjort op med den store pige, og nu vil hun hjælpe andre på vej til det samme. (Foto: Facebook)

Den nye og selvsikre Anja har en masse råd og vejledning, som hun gerne deler ud af. Derfor har hun oprettet sin egen blog på Facebook, hvor hun deler ud af sine metoder og giver tip om en god kost.

- Her uploader jeg billeder af mad, opskrifter og træningsprogrammer. Jeg har fået meget ros for den, og jeg tror og håber på, at jeg hjælper en masse mennesker med at få en sundere livsstil, siger den labre reality-babe.

Så mangler du inspiration til en sundere livsstil eller nye idéer, så tjek Vodka-Anjas blog ud.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.