Andrea Elisabeth Rudolph jubler: Sidste kemobehandling er overstået

Tideligere 'Vild med dans'-vært Andrea Elisabeth Rudolph, 45, modtog i går sin 16. og sidste kemobehandling, det fortæller hun om i en video på Instagram.

- I dag er en kæmpestor dag, det er en fantastisk dag, og jeg er mega, mega, mega glad. Jeg har fået min sidste kemo i dag - nummer 16 ud af 16, og jeg er simpelthen så stolt af den her gudekrop, som har kunne klare det. De 16 kemobehandlinger er proppet med cellegift, og kroppen står og stråler af liv, det er jo sindssygt, og det er jeg vildt taknemlig for, fortæller den skønne radio- og tv-vært på Instagram.

LÆS OGSÅ: Simone fra ‘Fede forhold’ overvejer operation efter lægens dom

Andrea Elisabeth har siden slutningen af februar 2021, hvor hun offentliggjorde, at hun har fået brystkræft, delt sit behandlingsforløb med op- og nedture på Instagram med sine mere end 162.00 følgere.

- Selvfølgelig har jeg været ked af det, og selvfølgelig har jeg været bange. Jeg har været helt ude og skide, men jeg har haft godt humør hele vejen, og lige nu er det kæmpe humør større end nogensinde, fortæller Andrea Elisabeth.

LÆS OGSÅ: Nynne taler ud om frieri, fængsel og kokain

Oveni den glædelige nyhed deler hun en anden glædelig nyhed, som hun fik i fredags.

- Jeg har været i MR-scanneren, og det har jeg ikke været, siden jeg havde fået to gange kemo, hvor man kunne se, at min kræft var skrumpet rigtig fint, og det var et godt resultat på det tidspunkt, og så er jeg ikke blevet scannet siden, fortæller Andrea Elisabeth og deler resultatet af den seneste scanning.

LÆS OGSÅ: Eva Harlou bekræfter: Vi er kærester

- Mine lymfer ser normale ud, og det område i mit bryst, hvor der var cancer, det er stort set væk. Det er ikke helt væk, men det er næsten væk. Det er så lidt, at de ikke engang putter millimeter på, men der er et lille bitte glimt inde i brystet, som stadig lyser. Men det forsvinder jo i den operation, som jeg skal have lige om lidt, eller også forsvinder det med den kemo, jeg har fået i dag, forklarer Andrea Elisabeth og fortsætter:

- Jeg er så glad, som man kan være, og jeg ser frem til den operation, som er i næste uge. Jeg har haft nogle gode måneder til at sige farvel til mit bryst, og jeg er klar nu, fortæller Andrea og afslutter med at takke for alt den kærlighed, hun har modtaget gennem hele forløbet.

SE BILLEDERNE: Så vild var Amalies 30-års fest