Anders Lund Madsen melder ud om barn nummer otte

Tv-stjerne og journalist Anders Lund Madsen er klar i sin udmelding, når det gælder barn nummer otte i rækken.

Af Caroline Grønne Wigdal - 14. november 2021 kl. 12:55

Den garvede tv-vært og journalist Anders Lund Madsen har netop taget fat på et helt nyt projekt, hvor han sammen med sin 9-årige søn, Modig, laver en podcastserie til børn. I podcasten, ’Wissen Wassen’, vil far og søn med hjælp fra en ekspert forklare et aktuelt tema, så børn forstår det.

Anders Lund Madsen fik idéen til podcasten fra sine egne børn. Han er far til Modig, Stærk, Fri og Vild, som han har med sin hustru, Karin Prehst Lund Madsen. Fra et tidligere ægteskab har han de tre voksne børn Sofie My, Bjørk og Storm.

Artiklen fortsættes under videoen, hvor du kan få en forsmag på den nye podcast med Anders Lund Madsen og Modig…

LÆS OGSÅ: Realitystjerne i dyb sorg: Det er alt for tidligt

– Jeg er velsignet af virkelig mange børn, og jeg har børn i en aldersgruppe fra 31 år til 11 måneder, så det er en god spredning, og det er dem, der har givet mig idéen til podcasten. Det er det, der er med børn – hvis man lige når at hapse dem, inden der gror skind på dem, så er de jo stadig nysgerrige efter, hvad der foregår i verden. Det sjoveste er at besvare spørgsmål fra børn, for voksne er langt mere høflige og har vænnet sig til, at de ikke forstår verden. De vil på et tidspunkt sige “fint, fint”, fortalte Anders Lund Madsen tidligere på ugen.

LÆS OGSÅ: Vender alligevel tilbage: Nu indtager Michael Olesen ‘Vild med dans’

Selvom det på den måde er en fornøjelse at være omgivet af børn, så er der ikke planer om flere.

– Nej, nej. Gud i himlen nej. Jeg har ikke planer om flere børn. Syv er rigeligt – seks var også rigeligt. Fem er også rigeligt. Men de er jo virkelig søde, så de er meget velkomne, lyder svaret klart, da HER&NU spørger til planer om familieforøgelse.

LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy: Jeg føler mig totalt brugt

Podcasten til børn er tilgængelig i podcastuniverset ‘Talk Town KIDS’.

Download ‘Talk Town’ via iTunes her.

Download via GooglePlay  her.