Anders Hemmingsen skældt ud af TV2: Afbryder 'Vild med dans' - Her & Nu

Anders Hemmingsen skældt ud af TV2: Afbryder ‘Vild med dans’

Nu har også TV2 bedt Anders Hemmingsen stoppe med at dele materiale fra deres program ‘Vild med dans’. I aften har han som publikum tænkt sig at lave et “stunt” i programmet.

Af Lykke Buhl - 16. oktober 2020 kl. 20:43

For nylig kom det frem, at Danmarks Radio havde sendt en reprimande efter Instagram-profilen Anders Hemmingsen, der deler sjove memes og billeder. Her understregede DR, at Anders Hemmingsen ikke længere måtte bruge klip og billeder fra ‘Den store bagedyst’ uden tilladelse.

LÆS OGSÅ: Albert og Jenna svarer på kæresterygter

I aften er Anders Hemmingsens inde i ‘Vild med dans’ for at støtte nydanser og biolog Vicky Knudsen, og her fortalte han, at han faktisk også er blevet underlagt de samme restriktioner af TV2 i forhold til ‘Vild med dans’.

– Jeg har fået voksen skæld ud igen, forklarer Anders til Realityportalen og uddyber:

– Jeg har tidligere delt nogle videoer af Vicky inde fra ‘Vild med dans’, som hun selv har sendt til mig, men det må jeg ikke mere. Det har været nogle videoer af Vicky, hvor hun har været backstage og “husk, i aften skal I stemme på mig”, helt harmløst, forklarer han.

Herunder kan du se et billede af Vicky og dansepartneren Martin fra sidste fredags ‘Vild med dans’

Vicky og Martin, ‘Vild med dans’ program 2 (Foto: Henrik R. Petersen)

LÆS OGSÅ: ENDELIG! Realitybabe viser kæresten frem

Besked oppe fra

Men ligesom Danmarks Radio satte en stopper for at få delt materiale fra deres programmer uden forudgående tilladelse, så har TV2 også kontaktet Anders Hemmingsen.

– Jeg får at vide oppe fra, at jeg helst ikke skal dele videoerne, som Vicky har sendt til mig, fordi det er TV2 og ‘Vild med dans’, der ligesom sidder på, hvad der skal deles, så det må jeg heller ikke mere, forklarer han.

LÆS OGSÅ: Landmand Claus ramt af corona: Mister millioner

Selvom Anders respekterer DR og TV2s beslutninger, så har han svært ved at forstå, hvorfor de to store kanaler ikke vil have den ekstra opmærksomhed til deres programmer, som han mener, hans Instagram-profil kan give dem.

– Jeg kan godt se det fra deres side, men de burde give det liv på internettet og den fællesskabsfølelse, det kan give der, så det ikke kun er foran skærmene derhjemme, fortæller Anders, der ikke har fået andre reprimander end dem fra DR og TV2.

– Alle andre programmer er glade for, at jeg gør det. De kan godt se fordelen i, at jeg gør det, og at de får det ekstra skub på de sociale medier, hvor deres seere også er.

LÆS OGSÅ: Dansk band genopstår i ‘Vild med dans’ i aften

Laver stunt i aftenens ‘Vild med dans’

Anders Hemmingsen fortæller, at han ikke kommer til at poste mere fra ‘Den store bagedyst’ overhovedet efter DRs reprimande. Men i aften til ‘Vild med dans’ vil han trods reprimanden alligevel poste fra programmet, hvor han sidder som publikum.

– Nu er jeg selv herinde, så må jeg poste alt det, jeg vil, griner han.

Derudover har han også et lille trick i ærmet, som han dog ikke vil løfte sløret for endnu.

– I skal holde øje med, når Vicky har været på skærmen, så kommer der til at ske noget sjovt. Men det må I se i fjernsynet, lyder det med et grin fra Anders.

Vicky og Martin er aftenens næstsidste dansepar i ‘Vild med dans’.

LÆS OGSÅ: Anders Hemmingsen: ‘Paradise’ er min julekalender

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-Rachel deler glædelig nyhed