Det blev også første sæson, hvor Amanda Sisse sprang fra på tv-skærmen sammen med sønnen William. (Foto: Krestine Havemann/Kanal 4)
Det blev også første sæson, hvor Amanda Sisse sprang fra på tv-skærmen sammen med sønnen William. (Foto: Krestine Havemann/Kanal 4)

Amanda Sisse: Sådan har jeg det med Williams far

Den unge mor løfter sløret for, hvordan hun og sønnen Williams far har det i dag.

I 'De unge mødre' kan man følge den 22-årige unge mor Amanda Sisse og sønnen William på tre år. I programmerne har man også kunnet følge med i, hvordan Amanda Sisse og Williams far, Jesper, ikke altid har været på talefod med hinanden.

På sin blog fortæller den unge mor, hvordan forholdet er til sønnens far, nu tre år efter at William kom til verden.

- Det er meget svingende, i perioder snakker vi sindssygt godt sammen, og andre gange kan vi ikke helt tåle synet af hinanden. Men vigtigst af alt er, at William ser sin far, og vi ikke lader det gå udover William, når vi ikke lige er på talefod, skriver Amanda Sisse på sin blog og fortsætter:

- Vi prøver så vidt muligt bare at holde den gode stil, men det kan godt være lidt svært, når vi til tider ikke er enige (den kender alle skilsmisse/dele forældre vel), skriver hun.

LÆS OGSÅ: Sådan endte Bent og Natascha Linea i ‘De unge mødre’

Ingen kæreste endnu

Amanda Sisse har været glad for sin deltagelse i 'De unge mødre''. Foto: Realityportalen.dk
Amanda Sisse har været glad for sin deltagelse i 'De unge mødre''. Foto: Realityportalen.dk

På bloggen fortæller Amanda Sisse også om, hvorfor hun ikke har fundet en mand at dele livet med endnu.

- Ja, det er så en lidt mere sørgelig fortælling. Men jeg vil bare slet ikke kaste mig ud i noget forhastet, når jeg har lille William at tage hensyn til. Derfor er det ret vigtig for mig, at min næste kommende kæreste, er den sidste (forhåbentlig), skiver hun og fortsætter:

- Jeg har heller ikke ligefrem haft travlt med at finde ham. Jeg har heller ikke været på en “rigtig” date, efter jeg fik William. Igen, det rigtige tilbud er ikke dukket op endnu.

LÆS OGSÅ: Hannah Melissa: Sommeren skal være for min datter

'De unge mødre' er en kæmpe oplevelse

Og hvordan er det så lige, når man har et helt kamerahold i ryggen, der følger ens mindste bevægelser, så hele Danmark kan følge med i livet som ung mor? For Amanda Sisse har det været noget af en positiv oplevelse.

- Det er en kæmpe oplevelse, og jeg elsker at være med, ellers var jeg jo ikke fortsat. Men det er da helt sikkert vildt underligt pludselig at få så meget opmærksomhed omkring det. Det havde jeg slet ikke forventet, da jeg første gang sagde ja til at deltage. Men det er kun dejligt, fortæller Amanda Sisse,

Hun har endnu ikke har oplevet bagsiden af medaljen ved at være kendt. 

- Jeg har endnu ikke oplevet en decideret bagside. Det værste er, hvis man har kommet til at sige noget, som måske er kommet ud på en forkert måde. Eller man gerne lige ville have sagt det på en anden eller mere uddybende måde, så kan man sagtens komme til at krumme lidt tær af sig selv når det bliver vist, skriver hun.

LÆS OGSÅ: Kaare Sand: Derfor er ‘De unge mødre’ helt unik

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.