Foto: Krestine Havemann/Kanal 4
Foto: Krestine Havemann/Kanal 4

Amanda Sisse jubler: Endelig skete det

'De unge mødre'-stjernen er ekstra glad disse dage, for sønnen William har nemlig givet hende en glædelig overraskelse.

Den 23-årige Amanda Sisse har længe ventet på en helt speciel begivenhed. At sønnen William skulle overraske hende ved at smide bleen. Og det er endelig blevet en realitet. 'De unge mødre'-stjernen er lykkelig.

- Han bliver fire år her den. 24 april, og jeg ønskede, at han gerne skulle have smidt bleen inden da. Jeg troede indtil for nylig slet ikke, at det var et realistisk mål, for hver gang jeg har prøvet, så har han kæmpet imod det, skriver Amanda Sisse på sin blog og fortsætter:

- Men da jeg her den anden dag hentede min skønne dreng i børnehaven, så havde han til min store overraskelse ikke ble på. Wuhu, jeg klappede og fortalte, hvor stolt jeg var af ham. Det var simpelthen så flot!

LÆS OGSÅ: Camilla Famnes: Endelig tid med familien

En stolt søn

Og heldigvis er det ikke kun den unge mor, der er ekstra glad for den glædelige overraskelse. Sønnen William har også selv været meget stolt over præstationen.

- Her den anden dag havde vi en aftale om at tage afsted i børnehave uden ble på. Inden vi smuttede hjemmefra spurgte William: 'Mor, klapper du også af mig i dag, når du henter mig, hvis jeg ikke har ble på?' Og jeg svarede: 'Ja, selvfølgelig min skat', forklarer en meget tilfreds Amanda Sisse, som håber på, at fremtiden fra nu af byder på et liv uden bleskift.

LÆS OGSÅ: Amanda Sisse holder fri uden sin søn

LÆS OGSÅ: Amanda Sisse: Fremtiden ser lys ud

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.