Foto: Privat
Foto: Privat

Amanda Sisse: Det hader jeg ved min krop

Det er ikke alt, som den unge mor er helt tilfreds med ved sig selv.

Det er nok de færreste piger, som er helt tilfredse med, hvordan de ser ud. Enten er lårene for tykke, brysterne for små, hofterne for brede eller noget helt fjerde. Det kan Amanda Sisse fra 'De unge mødre' også nikke genkendende til.

- Alle vi kvinder er super selvkritiske, og vi er vores egne største fjender – det ved vi vist også godt selv. Jeg er ingen undtagelse, og når jeg prøver tøj, så går det virkelig op for mig, hvor ‘forkert’ jeg føler mig på flere punkter, skriver Amanda Sisse på sin blog og fortsætter:

- Det buler de forkerte steder, og kroppen er ikke lige så sexet, som man ellers havde troet. Jeg tror også typisk, at vi kvinder ser os selv 10 kilo tungere, end vi egentlig er. Det er utroligt, hvor mange fejl, man kan finde, når man først går igang.

LÆS OGSÅ: Har ung mor fået nye bryster?

'Jeg hader min mave'

Der er særligt to ting ved Amanda Sisses krop, som hun bestemt ikke selv bryder sig om.

– Min mave! Åh, den vil jeg nok hade for evigt og altid, uanset hvor tynd eller tyk, jeg er. Efter jeg var gennem et kejsersnit, har jeg fået et stykke på maven, hvor jeg er fuldstændig følelsesløs. Det er super ubehageligt, og selvom arret er lille og sidder helt nede ved trussekanten, så er det der altså stadig, forklarer Amanda Sisse og tilføjer:

- Og så er der mine lår. På samme måde, som jeg har det med min mave, så kan de heller aldrig blive for tynde. Så de kommer også med på listen over hade-kropsdele.

LÆS OGSÅ: Amanda Sisse erkender: Det er hårdt at være alenemor

'Det elsker jeg'

Heldigvis er den unge mor ikke utilfreds med alt ved sin krop. Faktisk er listen længere over ting, som hun elsker ved den, end ting hun hader.

- Jeg elsker mine øjne. De er store, åbne, imødekommende og varme. Jeg har hele livet fået stor ros for mine smukke, store, brune øjne. Og jeg elsker mine bryster - både størrelsen og formen. De er faktisk favorit-området på min krop, indrømmer Amanda Sisse og fortsætter listen:

- Og så elsker jeg mine læber. De er store og fyldige, og så kan man ikke bede om mere. Afslutningsvis elsker jeg min numse. Efter jeg har født William, har jeg rent faktisk fået en numse, da jeg fik lidt bredere hofter efter min graviditet. Så nu har jeg faktisk fået mig en ret lækker booty.

Se billeder af Amanda Sisse øverst i galleriet.

Hvad elsker du mest ved din krop? Deltag i afstemningen nedenfor.

LÆS OGSÅ: Amanda Sisse: Jeg har ikke brug for en kæreste

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.