Afslører: Derfor kunne jeg komme HELT over Nicklaes

Endelig er Amanda også videre. Nogle episoder i løbet af sommeren var afgørende for, at hun nu har sat et punktum for sit kapitel med Nicklaes - uden at det gør ondt.

Det er klart for alle, at bruddet med Nicklaes Johannes Olsen har været en barsk omgang for baben Amanda Mogensen. Men nu er hun endelig kommet videre.

Der er ikke længere følelser i klemme, og hun har det endelig rigtig godt igen.

LÆS OGSÅ: Jes Dorph reddet af kæresten: Tæt på sammenbrud

Følelserne forsvandt egentlig tilbage i sommeren og i sensommeren i forbindelse med 'Ex on the Beach' i takt med, at hun så, at han ikke længere var den, hun havde forelsket sig i.

- Jeg kom over Nicklaes inde i villaen, da han trøstede mig og samme nat havde en trekant. Dér indså jeg, at jeg ikke betød en skid for ham. Da jeg kom ind af min hoveddør, indså jeg, at jeg nok kun savnede ham som person og ikke, fordi jeg var forelsket i ham, forklarer Amanda efter sin deltagelse til Realityportalen.

Nicklaes & Amanda fra 'Ex on the Beach' til Q&A med Realityportalen i deres fælles lejlighed i Hedehusene (Foto: Lykke Buhl/Realityportalen)
Nicklaes & Amanda fra 'Ex on the Beach' til Q&A med Realityportalen i deres fælles lejlighed i Hedehusene (Foto: Lykke Buhl/Realityportalen)

LÆS OGSÅ: ‘Landmand søger kærlighed’-par er gået fra hinanden

Det var også lidt det, hun havde håbet på, da hun sagde ja til at medvirke i realityprogrammet velvidende, at hun så skulle ind og Nicklaes, som havde såret hende så meget, i øjnene.

- Han “skræmte” mig, jeg skal ikke være sammen med sådan en person, og jeg oplevede en lettelse, da jeg kom hjem. Jeg fik det ud af det. jeg ville, og det var en afklaring om, at jeg aldrig skal være sammen med Nicklaes igen, slår Amanda fast.

LÆS OGSÅ: KÆMPE reality-personlighed tjekker ind i villaen

Det betyder ikke, at hun går rundt og bærer nag på nogen måde. Men efter de oplevelser, hun havde med Nicklaes i villaen tilbage i sommeren, så har hun ændret sit syn på ham - og måske bliver han aldrig én, hun har tæt på sig i livet.

- Vi prøvede at finde ud af det som venner, og selv dér blev jeg “valgt fra” - uden at skulle lyde bitter. Jeg ønsker ham kun alt godt i denne verden! Og håber da også, han ved, at jeg altid vil stå til rådighed, hvis han har brug for det. Selvom jeg ved, det ikke sker, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Kærester efter ‘Paradise’: Derfor gik det helt galt