Amalie og Peter skændes så det brager

I aftenens afsnit af 'Amalies Verden' skal Peter i fodlænke, og det er ikke nemt for parforholdet.

Efter Amalie anmeldte kæresten Peter for vold, skal han nu afsone sin straf – 40 dage i fodlænke.Og selvom Amalie i sidste uges afsnit påstod, at halvdelen af Danmarks befolkning nok havde siddet i fodlænke, så er Peter ikke helt så afslappet omkring det som sin kæreste, og det viser sig da også hurtigt, at det ikke er helt så nemt, som det lyder.

Allerede om morgenen, hvor Peter skal have fodlænke på, vågner Amalie op i sin onkels villa i Hørsholm og savner Peter. Imens får Peter besøg af Kriminalforsorgen, som sætter ham i fodlænke.

Amalie: Lovgivningen er jantelov

Og med fodlænken følger begrænsninger. I de kommende 40 dage må Peter ikke opsøger sin kæreste, det er kun hende, der må kontakte ham, og de må kun ses på Peters arbejde eller hjemme hos ham. Amalie er selvfølgelig ikke helt tilfreds med reglerne.

- Man kan ikke gøre noget. Det er fucking janteloven og jeg hader janteloven. Jeg synes, det er grimt at der skal sidde én og lave regler for hvad man må og ikke må, fortæller hun.

Reglerne og begrænsningerne, som følger med fodlænken, skaber hurtigt store problemer i Amalie og Peters parforhold.

LÆS OGSÅ: Amalies nye sprogblomster

Slår Amalie og Peter op i hvert afsnit?

For da Amalie vil planlægge en hyggelig middag for sin kæreste hjemme hos ham, ender det hele i et stort skænderi, og Amalie beslutter sig for at gå. Se med i aften, om de vil ende med at slå op i et par timer igen ligesom i sæsonpremieren, eller om de får klinket skårene, inden det når så vidt.

Mens forholdet i fodlænke skrænter, forsøger Amalie at holde fast i sin karriere og skal derfor være ansigt for en smykkekollektion sammen med sin mor. Dagen går ikke helt som planlagt, da deres mor/datter-forhold kommer på prøve, og divaen kommer op i Amalie.

På en senere bytur med veninden Irina på Peters bar, må Amalie endnu engang indse, at fodlænken sætter begrænsninger for forholdet til Peter. Se andet afsnit på TV3 iaften kl. 21.00.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.