Amalies juleaften med pigerne: Måtte købe gaver igen

Amalie er klar til juleaften med sine to piger.

Efter en dramatisk uge fik Amalie Szigethy igen sine to piger, Josephine og Hannah, at se onsdag den 21. december.

LÆS OGSÅ: Mikkel efter afgørelsen: Forrykt

Inden mødet med pigerne talte HER&NU/Realityportalen med Amalie, der så meget frem til gensynet med pigerne.

- Jeg er simpelthen bare så utrolig lettet, og jeg er glad for, der er retfærdighed i systemet. Man bliver jo så bange, når ens børn bliver taget væk, og man ikke kan få kontakt til dem. Jeg har aldrig prøvet at være væk fra dem så lang tid. Det har været det mest smertefulde i mit liv. Jeg skal bare kysse dem helt ind i knoglerne. Jeg bliver helt rørt, det bliver bare dejligt at sove med dem igen, fortalte Amalie.

LÆS OGSÅ: SE VIDEOEN: Amalie genforenet med sine piger

Familieretshuset valgte at køre en hastesag på den midlertidige bopælsret, og det glæder Amalie, der i morgen kan fejre juleaften med pigerne.

- Vi skal holde jul hos min onkel, som vi gør hvert år med hele min familie, fortæller Amalie.

LÆS OGSÅ: Sådan skal 'Bachelor'-parret holde jul

Dobbelt op på gaver

Amalie havde nået at få styr på pigernes julegaver, inden ekskæresten Mikkel Skelskov tog pigerne på en uplanlagt juleferie og nægtede Amalie adgang til boligen i Dragør, hvor Amalie boede indtil det store drama gik løs.

- Gaverne ligger i det hus, jeg ikke har adgang til, fortæller Amalie og tilføjer:

- Så jeg har fandme været alle steder for at ordne alting igen. De gaver, som der står i Dragør, som jeg havde købt til pigerne og min familie, dem håber jeg på, jeg får igen. Men det bliver ikke inden jul, for Mikkel vil ikke samarbejde med mig omkring det. Der skal et retssystem ind over, og det bliver en kamp. Men pigerne kan godt lide at få gaver, så det er jo bare ekstra gaver, når jeg får dem.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-babe er blevet mor