Amalies graviditetsvægt: Derfor har jeg kun taget 30 kilo på

Amalie Szigethy har på meget kort tid taget mange kilo. Men hun er slet ikke oppe på den vægt, som hun var ved sin første graviditet.

Amalie har snart været gravid i alle ni måneder, og hun har på nuværende tidspunkt taget omkring 30 kilo på. Det lyder jo af meget, men alligevel har hun endnu ikke taget så mange kilo på, som hun gjorde, da hun for fire år siden var gravid med Josephine.

- Det skyldes nok, at jeg laver så mange ting og har været mere i bevægelse i de her ni måneder. Jeg har jo også Josephine, som jeg er meget aktiv sammen med, siger Amalie til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Morten Østergaards klippe: Line er fantastisk

Udover at baben fra 'Forsidefruer' går turer og leger med Josephine, så har hun skulle bruge kræfter på at flytte og komme på plads i et nyt hus, hvilket også koster kræfter. Hun flyttede i sommeren tilbage til barndomsbyen Hørsholm.

Når det kommer til kosten, har Amalie slet ikke tænkt over at spise sundere eller at begrænse mængden.

- Jeg har spist og gjort, som jeg ville, og har ikke på noget tidspunkt tænkt: "Uh, det må jeg ikke", fordi jeg var bange for at blive tyk. Jeg har tværtimod bare tænkt, at nu er jeg gravid, og sådan er det, og så må jeg tage på, forklarer hun.

LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’-deltager skylder 1,3 millioner: Kæresten trækker sig fra programmet

29-årige Amalie har mange gange i 'Forsidefruer' udtalt, at hun er forfængelig, og at udseendet betyder noget for hende. Men hun har aldrig været bange for at komme op i vægt.

- Det er skræmte mig ikke at tage på, for det er jo en del af at være gravid. Som førstegangsgravid skal man finde ud af, hvad det vil sige at være gravid. Hvad der er godt og ikke godt at spise, hvordan reagerer kroppen og hvor meget skal man motionere, siger Amalie.

LÆS OGSÅ: Amalie i ny strid: Jeg er rigtig ked af de nye sæsoner ‘Forsidefruer’

Hun føler dog ikke, at erfaringen med at være gravid har gjort det nemmere for hende denne gang.

- Jeg skal stadig finde ud af at balancere i det. For jeg vejede jo 60 kilo og var i form, og pludselig har jeg taget 30 kilo på i løbet af ni måneder. Det er jo voldsomt, og det føles hårdt, at kroppen ikke helt kan følge med, siger hun.

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-stjerne skal alligevel ikke giftes: Ting er kommet frem