Amalie takker for et fantastisk 2012

Efter et år med op- og nedture vil den populære reality-stjerne gerne sende en tak til alle de mennesker, som har støttet og hjulpet hende gennem det forgangne år.

Paradise hotel, et ton cash
Af Mikkeline Andersen - 2. januar 2013 kl. 15:59

2012 bød på mange sjove og spændende oplevelser for Amalie Szigethy – og som enhver anden stjerne har hun sendt en stor tak ud til de folk, som gennem året har støttet op om- og troet på hendes talent.
– Vil godt sige tak til min helt igennem fantastiske mor, som altid er der for mig og hjælper mig i medgang og modgang. Vil takke min familie, som altid har stået op omkring mig, ligemeget hvor mange fejl jeg laver, skrev hun igår på sin Facebook-fanside.
LÆS OGSÅ: Amalie og mor Lotte sælger ud af deres tøj
Takker sig selv
Selvom der er støtte fra familie og venner, så skal viljen og talentet komme fra én selv. Og derfor er det også blevet til en personlig tak, til hovedpersonen selv, på Facebook – men den rutinerede pige ved også, at man ikke er noget uden fans.
– Vil gerne takke mig selv for, at jeg bliver stærkere og stærkere for hver dag, der går. Jeg vil gerne takke den branche, jeg arbejder i, fordi man bliver ved med at tro på mig. Jeg vil også gerne sige tak til alle mine fans, som er der for mig, skriver beskeder til mig og støtter op omkring mig.
Men livet er ikke kun fans og karriere, og derfor takker den smukke pige selvfølgelig også sine venner, der har hjulpet hende i de dårlige tider.
LÆS OGSÅ: Amalie vil ikke være i Danmark
Op- og nedture
Amalie har brilleret med sine sprogblomster i endnu en sæson af ‘Amalies verden’, men selvom hun har haft succes på skærmen, så har situationen været noget anderledes i forhold til Peter. Peter og Amalie er nemlig gået fra hinanden – igen, igen – og denne gang er det for alvor.
– Der er ikke sket noget. Vi er bare gået fra hinanden. Vi har givet det masser af chancer, og har fundet ud af, at det går bare ikke mere. For mit vedkommende var det sidste chance sidst, og vi har prøvet, og det gik bare ikke, fortæller Amalie til seoghoer.dk.
Alligevel ser hun positivt tilbage på det gamle år – og frem mod det nye.
– Tak for et år fyldt med op- og nedture. Tak til det år, der bringer endnu flere eventyr. Jeg glæder mig.
LÆS OGSÅ: Amalie og Peter er gået fra hinanden – igen
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.