Amalie Szigethy på hospitalet med pludselig blødning

Amalie fik sig en forskrækkelse sent søndag aften.

Amalie var sent søndag aften en tur på Nordsjællands Hospital i Hillerød, efter hun opdagede, at hun var begyndt at bløde.

- Selvfølgelig blev jeg jo sindssyg bange, for det har jeg ikke prøvet med Josephine, da jeg var gravid med hende, siger hun i en story på Instagram.

LÆS OGSÅ: Linse er klar med nyt tv-program

Amalie Szigethy. (Foto: Janus Nielsen.)
Amalie Szigethy. (Foto: Janus Nielsen.)

Det seneste stykke tid har Amalie ikke givet sin krop meget ro, da hun står midt i et flyttekaos og med et badeværelse, der er ved at blive renoveret. Samtidig er hun mor til Josephine på 4, der ikke helt vil i børnehave for tiden, fordi hun i løbet af sommeren har tilbragt så meget tid sammen med sin mor, som hun nu ikke er klar til at undvære.

Til sammen gav det hele Amalie en følelse af, at hun havde overanstrengt sig - og hun blev derfor med det samme nervøs for, at det var derfor, hun var begyndt at bløde, og at der i værste tilfælde var noget galt med barnet.

LÆS OGSÅ: Christiane udskyder indflytning

Kejsersnit under alle omstændigheder

På hospitalet kunne de heldigvis berolige hende ved at fortælle, at blødningen var helt uskyldig, og at hendes pige i maven er aktiv og har det godt. Som gravid kan man bløde, hvis man for eksempel har sarte slimhinder, og blødningen kan være helt ufarlig og smertefrit.

Efter det lidt ubehagelige oplevelse har Amalie fået foretaget en 3D scanning for at se, om hendes kommende datter trives i maven. Her viste det sig, at Amalies moderkage ligger meget tæt på livmoderen, og derfor har Amalie blødt.

LÆS OGSÅ:HOT NEWS! Medina er gravid

Det kan betyde, at Amalie skal føde ved kejsersnit, og der er også en risiko for, at barnet ikke vokser nok. Det skal vurderes ud fra hver enkelt blødning - men det er ikke sikkert, der kommer flere blødninger.

Amalie har dog allerede valgt, at hun vil føde ved kejsersnit. Sådan fødte hun også Josephine.

Heldigvis kan hun mærke liv i maven hver dag.

LÆS OGSÅ: Kæmpe glæde: Oh Land har født

- Så det er jeg glad for. Men har oplevelsen har betydet, at jeg nu skal holde mig i ro, og det er rigtig svært, når man står i en flytning, siger Amalie, der tydeligvis er lettet over, at barnet trives.

Samtidig synes hun, at graviditeten denne gang er en hård omgang.

- Med bækkenløsning, blødning og nu det her med moderkagen tænker jeg: Skal det virkelig være så hårdt at være gravid? Med Josephine var det så nemt og enkelt. Bortset fra at jeg blev rigtig tyk. Men jeg havde ikke de problemer, fortæller Amalie på sin Instagram-profil.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDER OG VIDEO: Reality-deltagere overrasker på fodboldbanen