Amalie runder en million

Danmarks realitybabe nummer et, Amalie Szigethy, kan nu fejre, at hendes blog er blevet besøg af en million læsere, siden den gik i luften for to måneder siden.

Af Signe Mai Kærsgaard - 22. november 2012 kl. 08:30

Med hjælp fra sin egen personlige blogmanager lykkedes Amalie at lave sin egen blog for godt to måneder siden, og det har været en stor succes. Bloggen har nemlig en million besøgende på de to måneder, der er gået. Og det er noget, der får realitydivaen til at juble.
– På bare 2 måneder har jeg haft knap 1 million læsere, der har besøgt min blog. Det er simpelthen SÅ fantastisk. Jeg kan ikke takke jer læsere nok, i er virkelig med til at gøre min hverdag bedre. Jeg får rigtig mange hade mails hver evig eneste dag, men alle jer der støtter mig, roser mig eller ser op til mig, gør mig virkelig glad, skriver hun på sin blog.
Den 10. september åbnede Amalie dørene op for sit univers på bloggen med adressen amalieszigethy.com. På bloggen kan man følge realitystjernens liv og se, hvad hun laver i hverdagen, i weekenden og hvad hun har på mere eller mindre hver dag.
Amalie har stort blog-potentiale
Amalie står selv for alle blogindlæg og billeder, mens Camilla Soltani står for det administrative og forretningsmæssige. Blogmanager Camilla er er kvinden bag forretningen Blog-management, som vil forsøge at gøre blogging lige så stort her hjemme, som det er i Norge og Sverige. Og til den sag mente Camilla, at Amalie var den helt perfekte kvinde.
– Vi valgte Amalie, fordi vi mener, hun har stort potentiale til at gå scandinavisk. Hendes interessante liv, luksuriøse hverdag og kønne ansigt er den perfekt cocktail for en måske snart succesfuld blogger, fortalte Amalies blogmanager Camilla Soltani før bloggen blev offentliggjort.
LÆS OGSÅ: Amalie får sin egen blog
Det er ikke slutningen
Men selvom ideen om at skabe en succesfuld blog om den kendte realitystjerne nu er nået, så lover Amalie lover, at det ikke er slutningen på hendes blogunivers.
– Men det her er kun begyndelsen. Jeg lover jer at der kommer mere mere end hvad i ser lige nu, skriver Amalie på amalieszigethy.com.
Man kan desuden følge Amalies liv i realityserien ‘Amalies Verden’ hver mandag på TV3, og der er også mulighed for at følge hende på instagram og facebook, hvis man gerne vil se endnu mere til realitydivaen over dem alle.
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.