Amalie forklarer: Derfor afleverede jeg ikke børnene til Mikkel

Den tidligere forsidefrue indrømmer, at hun ikke overholdt aftalen om samvær med Mikkel og forklarer hvorfor.

Klokken 17.00 onsdag den 21. december blev det besluttet i Familieretshuset, at Amalie Szigethy har den midlertidige bopælsret over sine og Mikkel Skelskovs fælles døtre, Josephine og Hannah. Det har hun, indtil afgørelsen om fuld forældremyndighed og bopælsret bliver afgjort.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Tidligere 'Forsidefrue' har været under kniven

Det blev samtidig besluttet, at pigerne skulle se og have samvær med deres far den 29. december og henover nytår, men det skete aldrig.

Det bekræftede Mikkel på Instagram i mandags.

-  Amalie udleverede ikke pigerne til mig henover nytår, skrev han i sin story.

LÆS OGSÅ: CHOK: Umut fortæller: Nu er det slut

Efter den udmelding har flere langet ud efter Amalie. På Amalies seneste opslag på Instagram er der blandt andet kommet et par skeptiske kommentarer, og det har fået Amalie til at kommentere tilbage og forklare, hvorfor hun ikke overholdt aftalen.

- De vil ikke hjem eller på samvær med deres far, da de er blevet traumatiseret, og hvis job er det så at beskytte de børn, som jo så tilfældigt 'sjovt nok' er MINE børn? Det kan jeg love for, at jeg vil. Og heldigvis har jeg myndighederne på min side. Så kan Mikkel spjætte og sprælle alt, hvad han vil og opdigte historier. Jeg har og gør altid det, som er bedst for mine børn, lyder det fra den tidligere forsidefrue.

LÆS OGSÅ: Hed flirt: Nyt ‘Ex on the Beach’-par på vej

I slutningen af opslaget opfordrer Amalie sine følgere til at holde en god tone.

Se opslaget fra Instagram hvor Amalie forklarer sig i kommentarsporet herunder.