Amalie er tilbage

Reality stjernen Amalie Kejser Szigethy er tilbage for fuld udblæsning i tredje sæson af seersuccesen ‘Amalies Verden’.

Selvom der ikke blev spået om en tredje sæson af 'Amalies Verden', vender hele Danmarks mediedarling Amalie Kejser Szigethy i aften tilbage i sin helt egen verden på TV3.

Og det ser ud til, at Amalies fans ikke bliver skuffede, TV3 lover nemlig endnu en sæson fyldt med drama, drømme og nye sprogblomster, samt et gensyn med Amalies mor og Ulven Peter.

Reality-pigen har stadig store stjernedrømme og stræber efter jet-set-livet. Hun elsker luksus og er derfor lykkelig, da onkel Sebastian lader hende flytte ind i sin fede

villa til 12 millioner kroner. Men Amalie er også blevet ældre, og der er sket meget det sidste års tid.

LÆS OGSÅ: Dybvads grunde til ikke at slå Amalie

Halvdelen af Danmarks befolkning i fodlænke

Forholdet mellem Amalie og Peter går som altid op og ned, men de er stadig sammen. FOTO: Birger Storm / TV3
Forholdet mellem Amalie og Peter går som altid op og ned, men de er stadig sammen. FOTO: Birger Storm / TV3

Forholdet til Peter og fremtiden debatteres med mor Lotte, der som altid står ved sin datters side på godt og ondt.

Kæresten Peter, som har fået en voldsdom efter Amalie sigtede ham, skal afsone 40 dage i fodlænke, og det er noget, der bekymrer både Amalie og Peter. Pludselig skal hun selv stå for transporten til caféturene og frisøren. Men som hun siger:

”Halvdelen af Danmarks befolkning har vel haft sådan en fodlænke på. Og han dør jo ikke af det.”

Trods sigtelse og dom har parret fundet sammen igen, men alt er langt fra fryd og gammen. De skændes så det brager, og der skal ikke meget til at få bægeret til at flyde over, hvilket det da også gør flere gange i aftenens afsnit.

I denne sæson af ‘Amalies Verden’ er det ikke kun drømmen om succes og status som kendis I Danmark, men præsenterer også Danmark for sine Hollywooddrømme. Desuden står Amalie selv for en retssag, da hun er anklaget for falsk vidneforklaring i voldssagen.

Det er i aften kl. 21.00 på TV3, at du kan se tredje sæson af 'Amalies Verden'.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.