Amalie griner hele vejen til banken

Al omtale er god omtale, mener Amalie Szigethy tilsyneladende, og så længe folk taler om hende, så griner blondinen hele vejen til banken.

Det er ikke altid sjovt at være Amalie Szigethy, pigen med de mange sprogblomster, som alle har en mening om. Og selv om hun i lang tid har ignoreret de sure opstød om hendes fag og ikke mindst hendes person, blev det i går for meget for reality-stjernen, da kritikken igen haglede ned over hendes levebrød reality-tv.

Kenneth Shiver, som er en gammel bekendt af Amalie og indehaver af baren "Baglokalet", som ligger i Peter Birchs gamle lokaler, skrev følgende statusopdatering, der fik den labre blondine til at fare i flint:

- Dette skal ikke forståes som en sviner til reality stjerner, men hvad sker der for dansk TV!? I den bedste sendetid sender de rejseprogram med 2 "kvinder", som rejser rundt og skal gøre intetsigende ting. Udover det følges en pige, der blev kendt for at sige uinteligente ting i paradise, og hvis eneste ønske er at blive kendt. Eller rejsende til discountstedet Sunny Beach uden kultur, hvor piger bliver knaldet for åben TV og er stolte af det. Sikke nogle rollemodeller TV-kanalerne viser... Hvad med at vise noget med kant i. Fx. folk som knokler for at bidrage verden med noget, og få rigtige rollemodeller. Kunne være upcoming sportsfolk, musikere, politikere eller mennesker som rejser verden rundt og udfører velgørenhed osv osv. Lad os nu snart vende bøtten istedet for det intetsigende crap, god onsdag, lød angrebet fra barejeren på Facebook.

LÆS OGSÅ: Amalie slås med SKAT

Statusopdatering, der fik reality-baben helt op i det røde felt.
Statusopdatering, der fik reality-baben helt op i det røde felt.

Amalie svarer igen

Et angreb, som dronningen af reality tog personligt. Og hun gav straks svar på tiltale

- Selvom i laver status opdateringer om hvor dum ''Amalie'' er, og hvor bøsse ''Gustav er'', og hvor store bryster ''Linse'' har, og hvor klamme pigerne er i ''Sunny'', så er det alligvel jer vi lever af, fordi det er jo jer som skriver status opdateringer, og det jer som nævner os, SÅ TAK, skrev realitydivaen over dem alle på sin facebookprofil.

Blondinen har da også god grund til at takke sine mange seere. Det er nemlig de høje seertal, der holder liv i relity-programmerne. Og så længe der er folk, der ser ”Amalies Verden”, er hovedpersonen selv ligeglad med, om de kan lide hende eller ej.

LÆS OGSÅ: Peter åbner ny bar med Amalie som bartender

Griner hele vejen til banken

Interessen for hendes tv-program og hendes person betyder nemlig, at pengene ruller ind på kontoen, så den der ler sidst ler bedst, mener Amalie.

- Haha :D :D Det er mig som griner hele vejen ned til banken.. God dag, afsluttede hun diskussionen på Facebook.

Og noget tyder på, at amalie har god grund til at grine, forleden rundede hendes blog nemlig en million besøgende efter kun to måneder, så mon ikke det hjælper reality-baben med at trække på smilebåndet af kritikken.

LÆS OGSÅ: Amalie runder en million

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.