Alma Agger vinder 'X Factor 2020': Jeg var sindssyg nervøs

Hun var bookmakernes favorit hele vejen, men hun beviste, at hun også er danskernes favorit.

Thomas Blachman havde som den første i 'X Factors' historie alle sine solister med til finalen, og de har i aften vist, at de alle er en finale værdig, men Alma Agger har ifølge seerne gjort det bedre end de to andre og kan i dag kalde sig vinder af 'X Factor' 2020.

Med 36,8 procent af stemmerne slår Alma Agger sine konkurrenter i kategorien 15-22 år.

- Det er for sindssygt, siger Alma med tårer i øjnene efter afgørelsen.

Mathilde Caffey får 34,8 procent af stemmerne og Emil Wismann får 28,4 procent af stemmerne.

LÆS OGSÅ: 'X Factor'-stjerne åbner op om svær fortid

Mentor Thomas Blachman er stolt af alle sine finalister, men Alma har været en kategori for sig.

- Du har leveret nogle ting, der er sjældent hørt. Det er en taksigelse til det perfekte, siger mentor Thomas Blachman.

Den 21-årige sangerinde fra københavnerbydelen Christianshavn var med odds 1,55 hos Danske Spil også favorit til at gå hele vejen.

LÆS OGSÅ: Smokey Eyes ude af ‘X Factor’

- Nu er det overstået. Du er den mest komplette af dem alle sammen, og du har løst alle opgaver. Uanset, hvem der havde fået den unge kategori, så havde du stået i finalen, siger Thomas Blachman efter Alma har sunget sin nye single.

Da Realityportalen møder Alma på scenen efter kameraerne er slukket, ser hun ikke ud til, at det helt er gået op for hende, at hun har vundet.

- Jeg var sindssyg nervøs hele dagen. Jeg havde det faktisk virkelig dårligt, inden showet begyndte. Men det gik bare godt, siger Alma til Realityportalen, der skal fejre sejren med sin kæreste, familie og veninder, men stor fest bliver det ikke til, da Alma skal tidligt op igen i morgen og give interview.

Sofie Linde går kongeligt til 'X Factor'-finalen: Klædt på son dronningen

Med sig følger en præmie i fornemt selskab med kunstnere som Beyonce, Mø og Mads Langer – præmien er en eftertragtet pladekontrakt med Sony Music. Alma Agger skal i samarbejde med et skræddersyet team skrive og indspille en EP, og kan se frem til at få lavet en stor musikvideo af første udgivelse i eget navn. Sidst, men ikke mindst modtager Alma udstyr til et professionelt hjemmestudie, der gør det muligt at indspille egen musik som mange andre af landets store kunstnere.

Se Alma efter afgørelsen herunder:

LÆS OGSÅ: AFSLØRING! Sofie Linde vender tilbage som ‘X Factor’-vært