Allan fra 'Landmand søger kærlighed': Festede på slottet

Det har været nogle begivenhedsrige dage for 'Landmand søger kærlighed'-stjernen, der har været til fest med prins William og hertuginde Kate.

Efter et par spændende dage i England er Allan Jensen tilbage på gården i Hem ved Mariager. Her griner han for sig selv ved tanken om alt det, han har oplevet.

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Emil og Melissa fra ‘Landmand søger kærlighed’ snakker om fremtidsplaner...

– Hvad er chancen for, at bonderøven fra Hem skulle ende til et privat arrangement på Windsor Castle med prins William og hertuginde Kate? Ikke desto mindre er det, hvad der skete, fortæller den 45-årige landmand og ler.

LÆS OGSÅ: Åbner op om barsk barndom: Syv år og med far på bodega

Allans veninde, dressurrytteren Carina Cassøe Krüth, havde inviteret ham med på svipturen for at opleve det årlige Royal Charity Polo Cup, hvor der bliver samlet millioner ind til velgørenhed. Det er sponsoreret af den norske forretningskvinde Siri Evjemo-Nysveen, som ejer den hest, Carina Cassøe Krüth rider på.

– Jeg kom med, fordi Carinas mand ikke kunne tage med alligevel. Og sikke en oplevelse. Det blev holdt i slottets gamle kavaleristalde og på den kongelige polobane, fortæller Allan, der også kom tæt på William og Kate under arrangementet.

LÆS OGSÅ: TV 2-stjerne i tårer: Single igen

– Han er forholdsvist høj, men hun er virkelig lille og tynd. Vi så William spille polo, det var ret spændende. Det ligner lidt kroket, hvor man er for doven til at gå rundt, men i stedet tager hesten. Men det er virkelig imponerende, at de kan ramme den lille bold fra hestene i så høj fart.