Alexandras kæreste har blakket fortid: Dømt for svindel

Tony Lindkold har ikke just den bedste fortid.

Hun har været prinsesse og haft sin gang blandt samfundets spidser. Men med sin nye kæreste, den erhvervsdrivende Tony Lindkold, har grevinde Alexandra taget endnu et skridt væk fra Amalienborgs bonede gulve.

HER&NU kan nemlig afsløre, at entreprenøren har en særdeles blakket fortid, som ikke ligefrem ville have givet ham en adgangsbillet til kongehuset. Tilbage i 2015 fik han en dom for at have solgt ulovlige kopimøbler til danske forbrugere via et selskab i England. Svindlen var så massiv, at han sammen med to andre modtog den hidtil hårdeste straf inden for den type kriminalitet.

LÆS OGSÅ: Alexandra tavs om ny kæreste, men …

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre dronning Margrethe fortælle om Kongehusets specielle forhold til Livgarden.

LÆS OGSÅ: Marys dybe sorg: Mange dødsfald i Kronprinsessens liv

Sammen med sin forretningspartner modtog han den 15. september 2015 en dom for i perioden april 2011 frem til den 8. april 2014, hvor de blev anholdt, at have solgt kopimøbler, som de fik fremstillet i Asien og senere solgte fra et firma, der havde hjemme i England. Men da deres hjemmeside henvendte sig til danske forbrugere, fik de en dom af de danske myndigheder.

– Det må man ikke, hvis man samtidig retter sin markedsføring mod Danmark ved at have en dansksproget hjemmeside, mulighed for betaling i danske kroner, dansk telefonsupport og levering til døren i Danmark, begrundede anklagemyndigheden sagen.

SE BILLEDERNE: Harry og Meghan viser sønnen frem

I dag vil Tony Lindkold, der er tidligere politimand, ikke kommentere retssagen.

– Jeg har ingen kommentarer, siger han til HER&NU.

HER&NU har via email spurgt Alexandra til hendes kærestes dom.

– Mange tak for din henvendelse. Jeg har dog ingen kommentarer, lyder det venligt men afmålt fra grevinden.

LÆS OGSÅ: Prinsesse Benedikte taler ud: Skarp kritik af Mary i ny bog

Idømt betinget fængsel

Sammen med de to andre tiltalte erklærede Tony Lindkold sig skyldig i svindlen, hvilket resulterede i, at han og forretningspartneren fik hver et betinget års fængsel, mens den tredje, der var ansvarlig for økonomien, fik et halvt års betinget fængsel.

Ud over at skulle betale erstatning, blev deres lager bestående af hele 686 møbler destrueret, ligesom de tiltalte skulle betale sagens omkostninger.

LÆS OGSÅ: Prins Joachim om flytningen til Paris: Sådan reagerede Dronningen

Samtidig blev de i to år fradømt retten til at handle med møbler og lamper.

Det var dyre møbelklassikere, som de dømte fik fremstillet ulovligt. Blandt andet nåede de at sælge 47 eksemplarer af Arne Jacobsen-stolen Svanen og 56 eksemplarer af Ægget. Samtidig solgte de hundredvis af PH- og Arne Jacobsen-kopiprodukter via hjemmesiden.

LÆS OGSÅ: Nikolai afslører hidtil ukendte sider: Jeg be’r til Gud

Arbejdede med rocker

Da Tony Lindkold den 15. september 2015 modtog sin dom for salg af ulovlige kopimøbler, var det ikke blot en forretningspartner, der stod tiltalt ved siden af ham. Den anden dømte har i lange perioder været rocker i de to rivaliserende grupper Hells Angels og senere Bandidos. Frem til den 17. maj 2005 var han fuldgyldigt medlem af Hells Angels, men skiftede senere til Bandidos.

Ifølge de engelske myndigheder havde Tonys partner opgivet, at han boede i Bulgarien, mens han ejede og drev firmaet, der blev lukket, efter at de to havde modtaget deres dom på et års betinget fængsel.

Om grevinde Alexandra var klar over, at hun var blevet kæreste med en mand, der ikke kun havde en dom for salg af ulovlige kopimøbler, men også plejede omgang med rockere, har ikke været muligt at få oplyst.

HER&NU sendte grevinden en mail med en forespørgsel, men hun ønskede ikke at kommentere.

Hun har i det hele taget holdt lav profil om den nye kærlighed i sit liv, efter at hun mødte Tony. Da HER&NU i januar spurgte Alexandra til Tony og deres parforhold, svarede hun:

– Jeg har ikke noget at sige, tak.

LÆS OGSÅ: Joachim i ny rolle: I praktik som nyhedsoplæser

Mødtes i Whiskybæltet

Det var da grevinde Alexandra flyttede fra Indre By til Whiskybæltet nord for København, at hun mødte Tony Lindkold, der ejer et entreprenørfirma og hjalp til med det nye hus.

Kort efter blev parret kærester, men ingen af dem har haft lyst til at tale om parforholdet, som de hverken har be-eller afkræftet.

LÆS OGSÅ: Trods kanonløn på 308.000 om måneden: Joachim må til lommerne

Og i dag har Tony Lindkold heller ikke lyst til at fortælle, om han stadig er kæreste med prins Joachims ekskone.

- Jeg har ingen kommentarer til noget, siger Tony Lindkold til HER&NU.

HER&NU har også tidligere direkte spurgt grevinde Alexandras privatsekretær, Helle von Wildenrath Løvgreen, om hun ville afkræfte, at grevinden var blevet kæreste med ham. Her lød det korte svar:

- Nej.

LÆS OGSÅ: Engelske medier er ikke i tvivl: Meghan stjæler Marys stil