Alex’ søde hemmelighed: 87-årig mor flytter ind

I stedet for at hun skal sidde alene og isoleret i sin lejlighed i Wien, har grevinde Alexandra hentet sin 87-årige mor til Danmark.

Christa Manley ankom i sidste uge og skal de næste fire uger bo hos sin datter i Charlottenlund.

- Hun bliver i en måned. Det er dejligt, fortæller grevinde Alexandra i et eksklusivt interview til HER&NU.

Og Christa, der i en årrække boede i Danmark med sin nu afdøde mand, Richard, da Alexandras to sønner var små, er glad for at være her igen.

- Det er så vidunderligt, svarede hun med et kæmpe smil, da HER&NU spurgte, hvordan det var at være tilbage hos familien i Danmark.

LÆS OGSÅ: Janni taler ud om skænderi med Karsten Ree: Jeg bliver sindssyg

Alexandras far, Richard Manley, der her ses sammen med Christa i Møgeltønder i 2007, døde efter kort tids sygdom i 2010. Han blev 85 år (Foto: Kaspar Wenstrup)
Alexandras far, Richard Manley, der her ses sammen med Christa i Møgeltønder i 2007, døde efter kort tids sygdom i 2010. Han blev 85 år (Foto: Kaspar Wenstrup)

LÆS OGSÅ: 'Vild med dans'-stjerner i 'Fangerne på fortet': Rollerne bliver byttet om

Prins Nikolai, 21, var allerede samme dag, som mormor kom, til familiemiddag hos Alexandra og lillebror, prins Felix, der stadig bor hjemme.

Det er bestemt ikke hverdag for Christa Manley at se den nære familien, for hendes børn og børnebørn er spredt over hele verden. Udover Alexandra i København er der også døtrene Martina i London og Nicola i Hong Kong. Men det er et vilkår, hun altid har kendt og derfor forberedt Alexandra og hendes søstre på under deres opvækst i Hong Kong.

- Min mor er et meget velovervejet menneske. I vores barndom var hun altid bevidst om, hvad hun gav videre til os. Hun var bosat langt fra sit hjemland, men gav os på andre måder indblik i sine rødder. Vi lærte tysk fra en tidlig alder, så vi kendte hendes modersmål og kunne kommunikere med vores familie i Østrig, fortalte grevinde Alexandra om sin opvækst i bogen 'Mit lykkelige land'.

LÆS OGSÅ: Ditte Julie bryder tabu: Jeg nyder tiden uden mine børn

Takker mor for sine værdier

Her skrev hun også, at hun kunne takke sin mor for mange af sine grundlæggende værdier.

- Menneskeligt fik jeg min seriøsitet fra min mor. Jeg lægger vægt på at have styr på tingene. Det er også fra hende, jeg har min beslutsomhed, og ligesom hende bruger jeg kræfter på, at folk omkring mig har det godt, lød det fra Alexandra, der glæder sig over, at hun nu kan gøre sin mor tryg og glad med dansk hygge i denne svære Corona-tid, hvor mange ældre desværre må leve isoleret og i frygt.

LÆS OGSÅ: Kendt skuespiller: Jeg har haft bulimi i 10 år

LÆS OGSÅ: Ærlige Gunnvør: Afslører hemmelighed