Albert ude af 'Den store bagedyst': Det var en lettelse at ryge ud

Albert griner af det, der går galt og holder fast i det, der lykkes. Selvom det var ærgeligt at ryge ud, så var det også en lettelse - og i øvrigt retmæssigt hans tur, fortæller han.

Albert fra 'Den store bagedyst' (Foto: Klaus Bo Christensen).

Den søde 21-årige Albert fra København Nordvest blev den næste i rækken til at ryge ud i 'Den store bagedyst'. Inden aftenens afgørelse nåede Albert at sige, at han frygtede, at han ville blive sendt hjem. Til Realityportalen fortæller han, at det ikke skulle have været anderledes.

- Jeg ryger ud, fordi jeg ikke gør det lige så godt, som de andre. Det er jo helt fair, jeg var helt okay med det. Det var min tur til at ryge ud, vil jeg sige, og det var selvfølgelig ærgerligt, men hvis der var nogen andre, der var røget ud, så ville jeg jo også have tænkt, det var ikke deres tur. Men jeg ærgrede mig over, at jeg ikke kunne fortsætte med at være med, for det er et dejligt program og nogle dejlige mennesker, og det er jo også det sociale, som jeg helt klart kom til at savne. Men det var også en lille lettelse, at jeg kunne koncentrere mig omkring min skolegang og mit arbejde igen, så det gav noget ro på også i min hverdag, som jeg trængte til, fortæller 'Bagedyst'-Albert.

LÆS OGSÅ: Er Annemette Voss og ‘Bagedyst’-Emil i familie?

LÆS OGSÅ: ‘Bagedyst’-deltager afslører tæt forhold med mesterbager

Plastik i knækbrødet

Albert har haft 'to gode kager og et lille kiks i hvert program', som han selv beskriver det. I første afsnit var det den flydende othellolagkage, han ihærdigt gav sig til at pynte med flødeskum, og i andet program tabte han halvdelen af sine kager, før de skulle til præsentation. I aften befandt dette tilbagevendende 'lille kiks' sig inde i det knækbrød, den inviterede svenske 'Hela Sverige Baka'-dommer, Birgitta Rasmusson, fik fingrene i.

(Foto: DR)

- Der var et af de her plastikhjerter, det forsvandt bare. Jeg havde 25, ligesom der skulle være 25 stykker knækbrød, men jeg stod til sidst og havde kun 24 stykker plastik. Og jeg vidste det bare, at der var et af dem, der lå nede i et af de her knækbrød. Og jeg havde ikke tid til at stå og lave det om, så jeg tænkte for mig selv, 'okay, der er 25 stykker knækbrød, og sandsynligheden for, at de lige præcis tager det, hvor der ligger et lille stykke plastik indeni, den er lille', fortæller Albert og fortsætter:

- Men så hende den svenske dommer, hun tager så knækbrødet, og jeg tænkte bare ’fuuck, der klappede fælden’, griner Albert, der i programmet måtte se overrasket og skamfuld ud, da plastikken blev hevet op og medievant vist frem til kameraet.

LÆS OGSÅ: Her er de vildeste udfordringer i ‘Den store bagedyst’

LÆS OGSÅ: ‘Bagedyst’-stjerne dybt forarget: Her er bagsiden af medaljen

Stolt af at være med

Albert har flere forklaringer på de mange fejl. Den væsentligste var, at han ikke havde tid til at forberede sig på kagerne og udfordringerne derhjemme. 'Bagedysten' blev optaget i en tid, hvor han skulle til de afsluttende eksaminer på HF, ligesom han lagde mange timer i arbejdet på homocafeén Oscar. Og så skulle han for første gang bruge glaskeramiske kogeplader i 'Bagedyst'-teltet, som var noget anderledes end det gaskomfur, han var vant til. Men for Albert var der meget andet end fejl at påpege i hans deltagelse i programmet.

- Så er der også de ting, der er lykkedes, ikke. For eksempel det silhuetbånd af en skov i tempereret chokolade. Dommerne stod lige bag mig, da jeg skulle lave det, og kommenterede på, at ’ej, det kommer ikke til at lykkes’, og så lykkes det kraftedeme, lyder det fra den positive Albert (Foto: DR)

- 'Bagedysten' har virkelig bevist for mig, at jeg kan sagtens, jeg skal bare springe ud i det, så skal det sgu nok gå i sidste ende. Det kan være, man ikke når hele vejen til slutningen, men bare det der med, at jeg er kommet med i programmet, det er jo noget stort for mig, der er jo mange, mange hundreder, måske tusinder af mennesker, der ansøger hvert år, og jeg er en ud af de mange, mange, der er kommet med, siger Albert og uddyber:

- Og jeg viser jo også, at jeg kan bage, synes jeg, det er også derfor, jeg ikke har taget det så tungt. Jeg tager det som en oplevelse, jeg synes, jeg har lært meget om mig selv faktisk. Det har kokset, og så har jeg kæmpet videre, og det var meget vigtigt for mig, understreger optimisten Albert.

LÆS OGSÅ: ‘Bagedyst’-hunk er blevet kærester med blogger-babe

LÆS OGSÅ: ‘Bagedyst’-vinder afslører kronisk sygdom