Akavet øjeblik: 'Luksusfælden'-deltager taget i stor løgn af eksperterne

Sesilie Munk Stenderup er ny ekspert i 'Luksusfælden', og hun får en hård debut, når hun sammen med Carsten Linnemann skal forsøge at hjælpe Martin.

I Odense lever 47-årige Martin et flamboyant liv. Med stribevis af restaurantbesøg, drinks på barer, østers og champagne. Han køber, hvad han vil, når han vil. Martin har, efter han tilmeldte sig Luksusfælden, købt et par Ray-Ban-solbriller, et par knaldrøde badebukser til 800 kroner og et Burberry-ur til 2500 kroner. Men det hele foregår for lånte penge.

Martins nu afdøde far har én gang lånt ham penge, så han kunne betale sin gæld ud. Men efter gælden var betalt, fortsatte Martin med at tage kviklån, så nu skylder han over 700.000. Penge, som er festet op. Hans misligholdte gæld på 13.300 om måneden er lige så stor som hans indtægt, så der skal ske store ændringer.

LÆS OGSÅ: Ny ‘Luksusfælden’-ekspert: Dét kan gøre mig vred

Martins ven Jan håber, at Luksusfældens eksperter Sesilie Munk Stenderup og Carsten Linnemann kan ruske op i Martin og få ham til at skrue ned for forbruget. Men det viser sig hurtigt at blive en svær opgave. For Martin lyver for eksperterne.

Han forsøger at bilde dem ind, at han har mistet sin dyre mobiltelefon. På den måde undgår han at eksperterne beder ham sælge den. Tror han. For da telefonen pludselig ringer, viser det sig, at Martin har gemt telefonen nede i en skuffe. Det er eksperterne langt fra tilfredse med.

- Du skal ikke begynde at fabrikere løgne, og du skal ikke skjule noget for os. Forstår du det? lyder det kontant fra Carsten Linnemann, der ikke ved, om Martin er klar til at modtage hjælp.

LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’-par raser efter deltagelse: Eksperterne er jo etisk uforsvarlige

For telefonen er ikke det eneste, Martin skjuler. Martin nægter også at have købt Ray-Ban-solbrillerne - til trods for, at han stolt har vist dem frem til eksperterne i en videodagbog.

Sesilie Munk Stenderup sætter ham stolen for døren og erklærer at eksperterne ikke vil hjælpe Martin, hvis ikke han stopper med at lyve for dem. Men er Martin overhovedet klar til at ændre sit forbrug og stoppe sin ekstravagante livsstil, eller fortsætter han sine løgne?

LÆS OGSÅ: Jan Swyrtz gør comeback i ‘Luksusfælden’: Derfor er han tilbage

Få svaret i aften klokken 20:00 på TV3 eller allerede nu på Viaplay. Herunder kan du få et smugkig:

LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’-Nicolai faldt i med spil – det endte med VILD gevinst