Afsløring: Tre nye beboere i ’Big Brother’!

I aften skærpes kampen om den eftertragtede 'Big Brother'-titel. Tre nye beboere tjekker nemlig ind - mød én af dem her.

33-årige Malene fra Hundested er blandt de nye beboere i 'Big Brother'-huset. Og det bliver absolut ikke kedeligt, når Malene tjekker ind, for hun er fuld af skøre påfund, og så mangler lysten til at diskussion heller ikke.

- Der bliver gråd og grin, gak og spass, når jeg træder ind i ’Big Brother’-huset, fastslår Malene og fortsætter:

- Fordi jeg er meget diskussionslysten, så vil der sikkert også komme nogle vrøvlende argumenter fra min side. Selvom man er klog, kan man godt få sagt noget lort. Nogle gange vil jeg bare have ret!

LÆS OGSÅ: Se klippene fra 'Big Brother'-indvielsen her

En ordentlig mundfuld

Malene er ikke i tvivl om, at de andre beboere i ’Big Brother' vil synes, at hun er noget af en mundfuld.

- Jeg fylder meget, både fysisk og mentalt, og er ofte meget i centrum. Jeg er meget hurtig i hovedet og altid tre sætninger foran alle andre. Jeg er en meget farverig, kontrollerende og dominerende person.

- Nogle gange kommer jeg til at træde nogle over tæerne, men samtidig er jeg også stor nok til at sige undskyld, hvis det ikke helt var ment sådan. Jeg har utrolig meget empati, og min force er helt klart min ærlighed, fastslår Malene.

Derfor er taktikken også soleklar fra Malenes side.

- Min plan er at holde lav profil, inden jeg begynder at konfrontere de andre beboere. Så i starten vil jeg være mere analyserende og vurderende. Jeg tager en dag ad gangen, for jeg har jo aldrig været i lignende situationer.

LÆS OGSÅ: 'Big Brother'-Martin: Tilbuddene vælter ind

Jeg vinder!

Selvtilliden fejler intet fra den nye beboer, som går stensikkert efter titlen som vinder af ’Big Brother 2013’.

- Hvem gør ikke det? Det er da dumt at stille op, hvis ikke man tror, at man kan vinde. Der er kun en af mig- og der skal jo kun være en vinder, så hvorfor skulle det ikke være mig?

- Jeg er en meget vellidt person, men er samtidig også sikker på, at jeg for nogle (red. både beboerne og seerne) bliver en darling og for andre en djævel. Enten elsker eller hader man mig. Der er ingen gylden middelvej med min personlighed. Men så håber jeg bare, især over for seerne, at de ser mig som en darling.

Se med i aften på Kanal 5 klokken 21:00, når Malene tjekker ind i 'Big Brother 2013'.

LÆS OGSÅ: Kongerne: 'Big Brother'-deltagerne er kedelige

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.