Foto: Janus Nielsen
Foto: Janus Nielsen

AFSLØRING: 'Paradise'-par blev aldrig gift

Det viser sig, at Tanja og Anders' bryllup ikke var helt så ægte, som det ellers så ud.

I første afsnit af denne sæson af 'Paradise Hotel' sagde Tanja og Anders ja til hinanden og blev gift. I gårsdagens afsnit af programmet røg Tanja ud, og parret skulle her fortælle, hvorvidt de ønskede at blive skilt, hvilket blev et ja fra dem begge.

TV3 fortalte tidligere, at det var et helt ægte bryllup med rigtige papirer og en mexicansk dommer, der viede dem. På trods af dette viser det sig dog, at Anders og Tanja aldrig officielt har været gift.

- Vielsen var rigtig, og de har også begge skrevet under på, at de er blevet gift. Ægteskabet kan dog ikke blive registreret som gældende i Danmark før, at Anders og Tanja selv har indleveret de underskrevne papirer herhjemme. Idet de besluttede sig for i programmet, at de ikke ønskede at forblive gift, når de kom hjem, har de derfor aldrig afleveret bryllupsattesten, fortæller redaktøren for programmet, Mads Lindemann, og fortsætter:

CHOK: TV3 tvinger ‘Paradise’-deltagere til at blive gift

- Hos TV3 har vi jo forsøgt at gøre det så ægte som muligt, men idet at Anders og Tanja selv skal aflevere papirerne personligt, kunne det jo ikke lade sig gøre under programmet, og vi kan ikke tvinge dem til at gøre det, efter de er kommet hjem. Det vil være et overgreb rent juridisk.Vi ville jo gerne have haft, at det var blevet rigtigt gjort, og derfor har vi gjort det så rigtigt, som det var muligt.

Anders bekræfter overfor Realityportalen, at han og Tanja fuldbyrdede deres ægteskab. Han fortæller desuden, at de aldrig overvejede at aflevere papirerne, efter de kom hjem til Danmark, når de nu havde fundet ud af, at de ikke ønskede at være gift.

LÆS OGSÅ: TV3-brøler afslører nyt par på 'Paradise Hotel'

AFSLØRING: ‘Paradise’-Michelles fyr er gift med en anden

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Paradise’-babe skal giftes

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.