AFSLØRING: Nye 'De unge mødre'-deltagere er i familie

De to nye deltagere har mere tilfælles end blot deltagelsen i reportageserien.

I den nye sæson af 'De unge mødre' er seerne blevet præsenteret for en række nye deltagere. Her er blandt andet parrene Maria og Niklas fra Hedehusene og Michelle og Casper fra Vordingborg dukket op på skærmen, men de to familie har mere til tilfælles, end blot at de begge er nye deltagere i reportageserien.

Som den skarpe seer måske har bemærket, så deler Maria og Casper nemlig det specielle efternavn Galthéen, og det er langt fra et tilfælde. De to er nemlig søskende, og det var faktisk på grund af Maria, at Michelle og Casper endte som en del af 'De unge mødre'. Det fortæller begge unge mødre til Realityportalen.

- Maria havde tilmeldt sig til programmet, og hun havde så nævnt os over for sin tilrettelægger, der derfor kontaktede os, siger Michelle, der ikke med det samme sagde ja til at deltage.

- Da Maria havde fortalt os, at hun skulle være med, der var mit første svar, at det skulle jeg i hvert fald aldrig nogensinde deltage i. Der er jo mange fordomme om unge mødre, og det ønskede vi bare ikke at være med i. Men så snakkede vi med tilrettelæggeren og fik et bedre indtryk af, hvad det ville sige at være deltager. Og så takkede vi alligevel ja.

LÆS OGSÅ: Fortvivlet ung mor ringede til hospital og politi: Ekskæresten forsvandt

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre Michelle og Casper fortælle mere om de problemer, de havde, da Michelle blev gravid.

LÆS OGSÅ: Lagt for had efter ‘De unge mødre’: Tør næsten ikke gå ud længere

Holdt hemmeligt

Alligevel har det indtil nu været hemmeligholdt for seerne, at der er en sammenhæng mellem de to familier. Og det er der en grund til, fortæller Michelle.

- Vi ville gerne have, at folk først skulle danne sig et indtryk af, hvem vi er som familie, og hvem de er som familie, så vi ikke hele tiden skulle sammenlignes, siger den unge mor, der dog ikke har noget imod, at det kommer frem nu.

LÆS OGSÅ: Princess Natascha raser mod Jim Lyngvild: Hold din kæft!

- Det var heller ikke, fordi det havde gjort noget, at det kom frem dengang, men jeg er glad for, at folk lige har fået muligheden for at lære os at kende. Det har de nu, og så håber jeg, at de kan se, at vi er to forskellige familier, og at de vil tænke på os sådan.

Hos Maria og Niklas i Hedehusene glæder man sig nu til, at man åbent kan dele ud af familiens liv.

- Jeg tror, det bliver en lettelse, fordi vi laver så meget sammen, og vi kan endelig lægge ting op på Instagram, når vi laver ting sammen og så videre. Det bliver godt, at det kommer frem. Jeg håber, det hjælper på den hate, der har været på mig, for på skærmen virker min bror og jeg bare så forskellige. Så man kunne da håbe, at de (seerne, red.) vil ændre syn på os og give os en chance, fortæller Maria.

LÆS OGSÅ: Maria Sebens i sorg: Det var den sværeste beslutning længe

Stor støtte for hinanden

Især Maria og Niklas har nemlig flere gange været lagt for had af seerne i løbet af sæsonen, hvor det blandt andet har været så slemt, at Niklas har fortalt, at han frygtede at gå ud. Og den unge mor fortæller, at hendes bror og svigerinde i den forbindelse har været en stor hjælp.

- Det har været både godt og skidt at kende en fra programmet, da vi har støttet og hjulpet hinanden, men vi har indtil nu netop ikke kunnet støtte hinanden helt i diverse grupper og så videre, fordi folk ikke har vidst, at vi kender hinanden.

- Men vi snakker sammen hver dag om alt, der nu er sket, og vi støtter hinanden. Det er nok mest mig, der kan tale om erfaringer, da jeg har fået mest hate, men nu har Michelle også fået lidt, og så kunne jeg jo hjælpe hende, fordi jeg selv havde stået der, siger Maria.

LÆS OGSÅ: Dansk realitystjerne i sorg efter brud fra hemmelig kæreste

Også Michelle er glad for den støtte, de to unge mødre har givet hinanden. Men parret frygtede i starten, at den store kritik af Niklas og Maria ville smitte af på dem.

- Det har været hårdt for hele familien at se den hate, som de har fået. Især at Maria er blevet beskyldt for at være ligeglad med sine børn, for jeg kender hende, og det ved jeg, at hun virkelig ikke er. Så det har slet ikke været nemt at følge det, siger den unge mor.

- Da vi kom med i serien, var det lige omkring hele sagen med det pottetræning, hvor de især fik meget hate. Så jeg var lidt bange for, at folk med det samme ville tro, at Casper var på samme måde, som de troede, Maria var, hvis de vidste, at de var søskende. Det er han ikke - og det er Maria i øvrigt heller ikke.

LÆS OGSÅ: Linse raser mod TV3: Det er totalt til grin

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre Maria fortælle, hvorfor hun føler sig svigtet af fædrene til de to sønner.

LÆS OGSÅ: Nanna Mia afslører: Derfor stoppede jeg i ‘De unge mødre’

"Jeg græd, da jeg så dem"

Michelle og Casper har i 'De unge mødre' ikke lagt skjult på, at det ikke var den helt store lykke for begge parter, da Michelle blev gravid. Faktisk var de ikke kærester i hele graviditeten, men efter fødslen fandt de alligevel ud af, at de ikke kunne undvære hinanden. Derfor var Maria og Michelle heller ikke tæt på hinanden i forbindelse med deres graviditeter.

Og for Maria har det været med blandede følelser, når hun i de seneste uger har tændt for tv-skærmen for at følge med i brorens liv i reportageserien.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe er gravid med fodboldspiller

- Det har været blandet at se Michelle og Casper på skærmen. Første afsnit fik mig til at græde, fordi de jo har været en del igennem, da Michelle var gravid, og jeg stod bare på sidelinjen. Jeg tror, det hele kom op igen, og så ser man nu, hvor glad en familie de er, og de har lille, glade Elliot, som jeg jo elsker af hele mit hjerte.

- Og da Michelle sagde: “Casper er verdens bedste far”, ja, så græd jeg igen. Jeg er virkelig stolt af min bror. Han gør det så godt, når man tænker på, at dengang jeg kun havde Marco, og Casper var ved at brække sig, når Marco havde skidt. De klarer det begge godt, men det vidste jeg jo, griner Maria.

Du kan fortsat følge de to par hver tirsdag klokken 20:00 i 'De unge mødre'.

LÆS OGSÅ: Bekymret ung mor: Min datter lider måske af alvorlig sygdom