AFSLØRING: Valdemars kæreste var med ham i 'Dagens Mand'

Valdemar havde en kæreste, mens han deltog i TV3s datingprogram.

Ingen af pigerne i 'Dagens Mand' ville på date med Valdemar Montana Jensen, som er kendt fra 'Drengene på kanten'. Men det var Valdemar ikke ked af, for med sig i studiet havde han sin kæreste Sine.

Optagelserne fandt nemlig sted  i januar måned, og Valdemar og Sine begyndte at være kærester allerede først i december. Men selvom han havde fået en kæreste, så ville Valdemar ikke springe fra TV3s datingprogram

- Jeg havde sagt ja tak til at være med i programmet og underskrevet papirerne, før jeg mødte Sine. Jeg fortalte hende hende hurtigt at jeg skulle være med i det program og hun tog det rigtig fint, fordi hun godt ved, hvor hun har mig, forklarer Valdemar overfor Realityportalen.dk. Og kæresten Sine bekræfter, at hun ikke havde noget problem med at sende sin nye kæreste ind foran de sultne piger i programmet.

LÆS OGSÅ: CHOK: Ny sæson af ‘Drengene på kanten’ bliver uden Valdemar

Hos TV3 er man overraskede over, at Valdemar ikke var single under optagelserne, men de synes ikke nødvendigvis, at det er et problem.

- Valdemar har, ligesom de andre medvirkende, været informeret om, at 'Dagens Mand' er et datingprogram for singler, og at det forventes af ham, at han er i en position, hvor kan og vil date. Vi forholder os ikke til, hvordan Valdemar løste dette internt, hvis han var i et forhold under optagelserne, lyder det fra TV3.

LÆS OGSÅ: Valdemar og kæresten er klar til en baby

Slukkede piger har skrevet efter programmet

Det viste sig dog, at ingen af pigerne havde interesse i at komme på date med Valdemar, da de slukkede på stribe allerede under Nakskov-fyrens introduktionsvideo, og det forstår hans kæreste slet ikke.

- Jeg troede faktisk, at han ville komme på date, fordi han er kendt og en mega sjov person. Så ja, det kom faktisk bag på mig, fortæller Sine. Valdemar havde det dog stik modsat.

- Jeg var overrasket over, hvor mange der faktisk var tændte. Jeg troede, at de ville slukke, da jeg kom ned på grund af 'Drengene på kanten', lyder det med et grin, og han fortsætter:

- Jeg tror, de slukkede på grund af min attitude. Jeg var jo ikke ligefrem pigernes drøm, derinde. Men så slukkede var de heller ikke, fordi der er rigtig mange af de piger, der har sendt mig venneanmodninger og beskeder på Facebook bagefter.

LÆS OGSÅ: ‘Drengene på kanten’-Valdemars kæreste: Derfor faldt jeg for ham

Der skal meget til at få mig med i kanen

Selvom kæresten havde givet Valdemar lov til tage på date og være med i 'Dagens Mand', og TV3 understreger, at man skal være klar til at date, så kunne Valdemar aldrig finde på at være sammen med en anden. Så daten var aldrig blevet mere end en gratis middag med god rødvin for gangsteren fra Lolland.

- Jeg skal også tænke på mit værdighed. Så længe det ikke er julemanden, så skal der meget til at få mig med i kanen, fastslår han med et grin og tilføjer:

- Der skal meget til at imponere mig.

I programmet sagde han ellers, at han havde lært af sin far, at han ikke skulle være nærig med sine nedre dele, så det havde han ikke tænkt sig. Men nu er de altså forbeholdt kæresten Sine, som han har dannet par med i tre måneder.

Man kan følge Sine og Valdemar på hver deres Instagram-kontoer, og de lover, at der snart kommer spændende nyt fra dem.

LÆS OGSÅ: 'Drengene på kanten'-Valdemar får sin egen sex-brevkasse

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.